Ludvig Holstein-Ledreborg
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Johan Ludvig (Louis) Carl Christian Tido Holstein, lensgreve til Ledreborg, (født 10. juni 1839 i Hochberg i Württemberg, død Ledreborg 1. marts 1912)
Søn af Christian Edzard Moritz Lensgreve Holstein til Ledreborg og Caroline Louise comtesse Lefeubre de Marpalu.
Student fra Roskilde og cand.polit. i 1866 med en god eksamen.
I 1867 gift med Ingeborg de Løvenørn.
I 1872 var han valgt til Folketinget, først som uafhængig konservativ, men fra 1875 i Det forenede Venstre. I 1890 forlod han Folketinget.
I 1895 arvede han grevskabet til Ledreborg.
Efter systemskiftet i 1901 takkede han nej til tilbuddet om at blive regeringsleder i den første Venstre-regering;, men da konflikten mellem Niels Neergaard og J.C. Christensen truede både forsvarssagen og det politiske system i det hele taget, indvilligede han i at danne en regering.
Holstein var konseilspræsident fra 16. august til 28. oktober 1909 og forsvarsminister fra 18. oktober til 28. oktober 1909. Ministeriet Holstein-Ledreborg var desuden den første mindretalsregering i Danmark. Regeringen havde to programpunkter: 1. At sikre parlamentarismen; 2. At sikre forsvarsordningen gennemførelse.
Da forsvarsforliget var i hus den 18. oktober trådte J.C. Christensen således tilbage som forsvarsminister. Ti dage senere fulgte hele Regeringen Holstein-Ledreborg efter Holstein havde fremprovokeret et flertal for en mistillidsdagsorden fremsat af Det radikale Venstre. Holstein bad dernæst Frederik 8. om at henvende sig til det parti, hvis dagsorden havde sejret. Næsten ubemærket i samtiden fik Holstein herigennem demonstreret gyldigheden af parlamentarisk statsskik, og afsluttede dermed sin politiske karriere med en fornem sejr, der for eftertiden må siges at være mindst lige så vigtig som J.C. Christensens forsvarsforlig.
Han konverterede som ung til katolicismen og er den eneste danske katolske statsminister.
