Lomvie
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 |
|||||||||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||
| Uria aalge Pontoppidan 1763 |
|||||||||||||||||||||
|
|
Lomvien (Uria aalge) er en stor alkefugl der lever i Verdens nordlige have i et antal af ca. 3-4 millioner.
Den yngler i tætte kolonier på stejle klippesider ud til havet eller under stenblokke , men mest på stejle klippekyster, (fuglefjelde). Uden for yngletiden lever den udelukkende på havet.
Fra slutningen af juli til februar forekommer mindst 200.000 fugle i de danske farvande. Fuglene i de vestlige danske farvande og Kattegat, stammer formodentlig fra de skotske og norske kolonier, hvorimod fuglene i de østlige farvande stammer fra de baltiske kolonier. I Danmark yngler ca. 2.500 par kun på Græsholm ved Ertholmene. Den er almindelig i Nordatlanten. På Færøerne er bestanden i de sidste 30 år halveret til omkring 175.000. De tætteste bestande findes fra Skotland til Nordirland, hvor den samlede bestand er vurderet til lidt under 2 millioner fugle.
[redigér] Kendetegn
Lomvien er med sin vægt på ca. 1 kg den største alkefugl. Oversiden er mørkt sortgrå, undersiden hvid med mørke flanker og vingeundersider. Næbbet er langt og spidst. I yngledragten går grænsen mellem mørk og hvidt tværs over halsen. I vinterdragt og ungfugledragt hvid forhals og hage og hvide kinder. Kroppen er strømlinet og den flyver hurtigt og svirrende. Fødderne er placeret langt tilbage på kroppen og forsynet med svømmehud. Den har en fremragende dykkeevne (ca. 180 m) og bevæger sig frem under vandet ved hjælp af vingerne, mens den styrer med fødderne.
Lomviens føde udgøres hovedsagelig af små stimefisk, krebsdyr og bløddyr. Lomvien yngler først, når den er omkring 5 år gammel og den lægger kun et æg pr. sæson direkte på klippehylden. Ægget er pæreformet, så det ikke kan rulle ned fra fjeldhylden. Mister hunnen sit æg, er den i stand til at lægge et nyt æg. Kun 70 procent af æggene bliver til ungfugle og af dem dør knap 70 procent det første leveår. Når ungen er ca. tre uger, hopper den ud fra klippehylden og falder de ca. 40 meter ned til stenstranden. På grund af fedtet som ungen har på maven overlever de fleste faldet og kan forenes med sine forældre ude i vandet. Det er hannen som tager sig af ungen indtil den kan klare sig selv.
På fem år kan et lomviepar højst blive til 8 lomvier
