Kurt Waldheim

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kurt Waldheim (født 21. december 1918), østrigsk diplomat og politiker. Han var de Forenede Nationers generalsekretær fra 1972 til 1981, og forbundspræsident i Østrig fra 1986 til 1992.

Kurt Waldheim var som ung medlem af en nazistisk studenterforening og nazistisk paramilitær rytterienhed, omend han efterfølgende har bestridt at have underskrevet medlemsansøgninger.

Som 23-årig gjorde han tjeneste som ordonnansofficer i det besatte Grækenland og senere i Jugoslavien. Waldheim havde ikke stillinger, der gav ham direkte indflydelse på fx jødedeportationer og massakrer mod civilbefolkningen, men var til stede ved stabsmøder, der har givet ham indsigt i, hvad der foregik, herunder i krænkelser af folkeretten.

Efter at være blevet såret vendte Waldheim tilbage til Wien, hvor han i 1945 afsluttede sine jurastudier. Han fik arbejde som sekretær for udenrigsminister Karl Gruber og gjorde derefter tjeneste som diplomat i Paris, Toronto og New York.

Som udenrigsminister fra 1968 til 1970 gav han under Sovjetunionens indmarch i Tjekkoslovakiet ordre til at lukke den østrigske ambassade i Prag og til ikke at give flygtninge mulighed for at indrejse til Østrig. Den østrigske ambassadør i Prag, senere forbundspræsident Rudolf Kirchschläger, ignorerede denne ordre.

I 1971 kandiderede Waldheim til præsidentvalget, men tabte til Franz Jonas.

I perioderne 1964 - 1968 og 1970 - 1971 var Waldheim Østrigs FN-ambassadør. I 1972 valgtes han til FN's generalsekretær og bestred dette embede i to femårsperioder. Hans kandidatur for en tredje periode blev forhindret af et kinesisk veto i Sikkerhedsrådet i december 1981.

Ved præsidentvalget i 1986 opstillede Waldheim som kandidat for det konservative østrigske folkeparti (ÖVP). Det østrigske nyhedsmagasin profil afslørede under valgkampen, at Waldheim i sin kort forinden udkomne selvbiografi havde løjet om sin stilling under 2. verdenskrig. Valgkampen blev usædvanligt skarp. Waldheims støtter talte om en skraldespandskampagne, men resultatet blev, at Waldheim vandt valget.

Den østrigske regering iværksatte en international historikerundersøgelse for at dokumentere Waldheims aktiviteter under krigen. Undersøgelsen påviste ingen krigsforbrydelser, men fastslog, at Waldheims fremstilling af sin militære fortid på en række områder ikke stemte overens med undersøgelsens resultater. Waldheim havde forsøgt at skjule sin militære fortid og, hvor dette ikke var muligt, at bagatellisere den.

Offentliggørelsen af undersøgelsen forårsagede en regeringskrise i 1988, kort før 50-årsdagen for Østrigs indlemmelse i det tredje rige. Mange så i Waldheim-sagen et symptom på Østrigs manglende opgør med landets nazistiske fortid.

På forslag fra jødiske organisationer har Waldheim siden 1987 været opført på den amerikanske liste over uønskede personer. Han kan således ikke indrejse i USA.

I 1990 rejste Waldheim - umiddelbart før golfkrigen - til Bagdad for, med succes, at udvirke frigivelse af de østrigske og schweiziske gidsler, som Saddam Hussein holdt som skjold mod angreb.

De fleste vestlige lande valgte under Waldheims præsidentperiode at undgå personlige kontakter på højt niveau med ham.

Efterfulgte:	Generalsekretærer i FN	Efterfulgtes af:
U Thant 1961 - 1971		Javier Perez de Cuellar 1982 - 1991

Efterfulgte:	Østrigs forbundspræsidenter	Efterfulgtes af:
Rudolf Kirchschläger 1974 - 1986		Thomas Klestil 1992 - 2004