Københavns Byret
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Københavns Byret er Danmarks største byret og domstol for Københavns Retskreds. Den har til huse i Domhuset på Nytorv.
Domhuset blev bygget 1815 (arkitekt C.F. Hansen) som byens rådhus; efter ibrugtagningen af det nuværende Københavns Rådhus anvendes bygningen alene af byretten.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Så vidt vides har området omkring Gammel Torv og Nytorv altid været hjemsted for den dømmende magt i byen. Således er byretten sammen med bl.a. universitetet og en række kirke nogle af de få institutioner, der altid har været placeret samme sted gennem århundrederne.
[redigér] Rettens historie
I middelalderen havde man et by-ting, hvor sagerne blev afgjort af byfogeden. Tingets afgørelse kunne så ankes til rådstueretten, der dels bestod af borgmestre og rådmænd fra magistraten.
Udviklingen af domstolenes organisering forløb anderledes i København end i resten af landet. Byen var landets mest betydningsfulde - ikke mindst i kraft af hjemstedet for kongen. Således fik byen, efter enevældens indførelse, sin første politimester i 1682 samtidig med oprettelsen af to nye domstole: Hofretten og borgretten. Disse erstattede den hidtidige gårdsret på Københavns Slot. De to nye domstole skulle dømme i sager med kongens ansatte og senere de fleste af byens rangspersoner.
Fire år senere i 1686 blever der oprettet en særlig undersøgelsesret, der skal behandle sager om tyveri og hæleri.
Lige efter århundredeskiftet blev der i 1701 oprettet en politiret for de mindste straffesager - omrent svarende til nutidens ordensbekendtgørelse.
Ved siden af disse "offentlige" domstole fandtes der andre typer af domstole. Eksempelvis havde kirken, og senere universitetet, en tamperret, der tog sig af ægteskabssager. Dette betød at retssystemet var temmelig indviklet, hvilket også blev tydeliggjort af, at dommerne havde vidt forskellige baggrunde og var uden juridisk uddannelse. Dette blev der dæmmet op for da man i 1736 indførte den juridiske embedseksamen.
Alle disse domstole blev i 1771 samlet af Struensee til Hof- og Stadsretten, der skulle behandle alle civile sager og straffesager mellem Københavns indbyggere. Moderniteten blev ligeledes understreget ved, at man i 1790 kun havde en enkelt dommer uden juridisk embedseksamen.
I 1805 blev rådstueretterne og de gamle landsting nedlagt med indførelsen af to landsoverretter placeret i hhv. Viborg og København. For hovedstadens vedkommende blev landsoverretten lagt sammen med byretten, så man havde Den Kongelige Landsoverret samt Hof- og Statsret i København. Dette gav retten status af 1. instans for samtlige civile sager og med direkte anke til Højesteret. Straffesagerne blev dog udskilt 40 år senere til Kriminal- og Politiretten i København, der dog også havde direkte anke til Højesteret.
Denne ordning fungerede frem til 1919 med vedtagelsen af Retsplejeloven med det nuværende system, hvor landsoverretten blev selvstænding (Østre Landsret) og Københavns Byret blev videreført fra de to hidtige byretter.
[redigér] I dag
I dag er Københavns Byret landets største og betjener med sine 65 jurister (heraf 49 dommere) og ca. 200 ikke-jurister Københavns Kommunes 500.000 indbyggere fra retslokaler fordelt på syv adresser.
Bortset fra Grundlovsforhørene gennemføres alle sagerne på seks adresser rundt om Domhuset. Grundlovsforhør behandles i Københavns Byrets afdeling for Grundlovsforhør (Dommervagten) på Politigården.
