Avis
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En avis er en ofte og jævnligt udkommende publikation trykt på billigt, tyndt papir, som gør den nem at arbejde med i alle faser af dens korte livscyklus; fremstilling, distribution, læsning, bortskaffelse. De mest almindelige måder at modtage aviser på er abonnere på dem, eller at købe dem i løssalg i butikker eller hos bladhandlere.
Det første danske avisprivilegium blev udstedt i 1634, og dermed kom den første danske avis, der dog var skrevet på tysk. Den ældste bevarede avis skrevet på dansk er fra 1657 og havde navnet Ny Affvjser. Heri skrives blandt andet om svenskekongens angreb på Frederiksodde (nu Fredericia).(1)
Ny Affvjser blev udgivet af bogtrykker Peder Morsing. Ved Morsings død et års tid efter udgivelsen overgik avisen først til enken og herefter til Henrik Gøde, der omdøbte avisen til Europäische wochentliche Zeitung.
Avisen Den Danske Mercurius, der var skrevet på vers, udkom månedligt fra 1. august 1666 til 1677, hvor dens udgiver, Anders Bording, døde. Den næste danske avis var Berlingske Tidende, der blev stiftet i 1749. Dengang kom avisen to gange om ugen, og fra 1841 udkom den dagligt.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Udgivelsestidspunkter
Historisk set har alle udgivelsestidspunkter på dagen været i spil; morgen, formiddag, frokost, eftermiddag og aften. Ændringer i udgivelsestidspunkt er noget man omgås med stor forsigtighed i avisbranchen, men de seneste årtiers trend er gået mod, at skulle der ændres noget, så skulle det gå mod morgenudgivelser.
Mange aviser udkommer dagligt (fem til seks dage om ugen), hvor den ene dags avis så tænkes at afløse den foregående dags. Disse aviser kaldes også dagblade.
Der findes ugeaviser, men Weekendavisen står efterhånden tilbage som den eneste større, landsdækkende ugeavis, der forholder sig seriøst til en bredere vifte af stofområder. Til gengæld eksisterer der en underskov af lokale ugeaviser (også kaldet distriktsblade), som mange gange er kædet sammen med reklamer, tilbudsaviser og lokal rubrikannoncering. Dertil kommer diverse ugentlige specialaviser, der beskæftiger sig seriøst med særlige stofområder, såsom Computerworld, Ingeniøren og Dagens Medicin.
[redigér] Indhold
Avisernes indhold kan formmæssigt deles i to store overordnede grupper: Den ene gruppe er det redaktionelle/journalistiske indhold. Det handler om artikler inden for forskellige journalistiske genrer som eksempelvis nyheder, interview, reportager og opinionsstof. Den anden gruppe af indhold udgøres af annoncerne. Her kan der skelnes mellem den klassiske informerende/bekendtgørende rubrikannonce og så den mere salgsorienterede reklameannonce.
Emnemæssigt arbejdes der i det redaktionelle indhold med en lang række af stofområder. Blandt de mest dominerende kan nævnes politik, personer, erhverv, kunst og kultur, kriminalstof og sport. Enkelte aviser dyrker dog også specialområder som for eksempel fodbold, fotografi og andre hobbyer, men her ligner det mere et tidsskrift/magasin.
[redigér] Fremstilling
Avisfremstilling var tidligere knyttet til typografer, bly og rotationspresser - men i dag kan en avis fremstilles næsten 100 procent elektronisk - med undtagelser af de sidste processer: trykning og distribution.
[redigér] Distribution
Traditionelt bliver aviser, for de fleste morgenavisers vedkommende, udbragt direkte til abonnenten eller butikken vha. avisbude, ansat af distributionsfirmaer, eller, for eftermiddagsavisernes vedkommende af postvæsenet.
Internet-udviklingen har ført elektroniske avisudgaver med sig, hvor enten dele af, eller hele avisen gengives - ofte sammen med stof, der kun er produceret til internetavisen. Mange steder skal man betale et abonnement for at få adgang til større artikler.
[redigér] Kilder
- (1) Avisens historie, Aviser i historien, Wormianum (u.å.) ISBN 8785160121
[redigér] Se også
- Avis (biludlejningsfirma)
- Artikel (skrift)
- Danske aviser
- Journalistik
- Periodicum
