Ebooks, Audobooks and Classical Music from Liber Liber
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z





Web - Amazon

We provide Linux to the World


We support WINRAR [What is this] - [Download .exe file(s) for Windows]

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
SITEMAP
Audiobooks by Valerio Di Stefano: Single Download - Complete Download [TAR] [WIM] [ZIP] [RAR] - Alphabetical Download  [TAR] [WIM] [ZIP] [RAR] - Download Instructions

Make a donation: IBAN: IT36M0708677020000000008016 - BIC/SWIFT:  ICRAITRRU60 - VALERIO DI STEFANO or
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Hedehøg - Wikipedia

Hedehøg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

  Hedehøg ?
Videnskabelig klassifikation
Rige: Dyr (Animalia)
Række: Chordater (Chordata)
Klasse: Fugle (Aves)
Orden: De dagaktive rovfugle (Falconiformes)
Familie: Høge og ørne (Accipitridae)
Slægt: Circus
Art: C. pygargus
Videnskabeligt artsnavn
Circus pygargus
Linnaeus 1758
Hedehøgens udbredelse:Grøn: Yngleområde. Blå: Overvintringsområde.
Hedehøgens udbredelse:
Grøn: Yngleområde. Blå: Overvintringsområde.

Hedehøg (Circus pygargus) er med sine 43-47 cm, et vingefang på 98-110 cm og en vægt omkring 225-300 g den mindste af de slanke, langbenede kærhøge. Den er en elegant bygget rovfugl, med lang hale og smalle, spidse vinger. Hedehøgen har et uglelignende ansigt, hvor øjnene er omgivet af en lille fjerklædt knoglekant. Denne kant beskytter høgen mod skader på øjnene, og kan fungere som skygge for solstråler og dermed forbedre synet. Hannen af hedehøg har gråblå overside, med sorte vingespidser. Hunnen og ungfuglene er brunlige.

Hedehøgen ligner meget den blå kærhøg, men kan skelnes fra denne på en grålig overgump i modsætning til den blå kærhøgs tydeligt hvide overgump. Hannen af hedehøgen har en sort stribe på oversiden af vingen, hvor blå kærhøg er rent gråblå. Herudover har hannen af hedehøg rustrøde pletter på det ellers hvide bryst, hvor blå kærhøg er rent hvid. Forskellene ved hunnen af de to arter er noget sværere at skelne. Hedehøg-hunnen har tydeligere, mere kraftigt farvede kindpletter, smallere vingespidser og smallere hvid overgump.

Hedehøgen lever af smågnavere, småfugle, krybdyr, insekter og fugleæg. Den ses flyvende over det åbne land på udkik efter føde. Flugten er urolig og flagrende, som en forvokset terne, under svæveflugten er vingerne højt løftede. I vinterkvarteret i tropisk Afrika lever den fortrinsvis af græshopper. Hedehøgene ankommer til Danmark i slutningen af april, i august-september trækker de atter mod Afrika.

Hedehøgen er sjælden i Danmark, da dette er på grænsen af dens nordlige udbredelsesområde. Den er en ny ynglefugl i Danmark, da de første ynglende par først indvandrede omkring 1900. Bestanden har været oppe omkring 400 ynglende par i 1940'erne, men ligger i dag meget lavere, muligvis på grund af ændrede forhold (f.eks. græshoppebekæmpelse og tørke) i fuglenes vinterkvarter. Med kun 41 ynglende par i dag, hovedsageligt i det vestlige Sønderjylland, er den optaget på rødlisten i Danmark og dermed fredet. Hedehøgen lægger 4-5 æg i maj, hunnen udruger dem i løbet af 27-30 dage.

Hedehøgen yngler på heder, i moser og på marsken. I de senere år har den, i takt med at de naturlige levesteder blev reduceret, fået en forkærlighed for at yngle i dyrkede marker med vintersæd, så ca. halvdelen af bestanden yngler nu der. Derfor er næsten flyvefærdige unger udsatte når der skal høstes. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og foreningen for dyrenes beskyttelse har derfor siden 1996 kørt "Projekt Red Hedehøgen". Det er et samarbejde med landmænd og ornitologer om at kortlægge og afmærke hedehøgreder i dyrkede marker, så der kan høstes udenom. Et område på 10x10 meter omkring reden afmærkes og skånes når mejetærskerne rykker ind på marken. Projektet har været en succes.

[redigér] Kilder/Henvisninger

  • DOF:Projekt Red Hedehøgen]
  • Tommy Dybbro og Henning Anthon: Politikens store fuglebog, samtlige danske fuglearter, 1995. Side 91.
  • Anita Ettrup: Politikens store naturbog, 2002. Side 212.
Se også galleriet
»Hedehøg« i Wikimedia Commons.
Our "Network":

Project Gutenberg
https://gutenberg.classicistranieri.com

Encyclopaedia Britannica 1911
https://encyclopaediabritannica.classicistranieri.com

Librivox Audiobooks
https://librivox.classicistranieri.com

Linux Distributions
https://old.classicistranieri.com

Magnatune (MP3 Music)
https://magnatune.classicistranieri.com

Static Wikipedia (June 2008)
https://wikipedia.classicistranieri.com

Static Wikipedia (March 2008)
https://wikipedia2007.classicistranieri.com/mar2008/

Static Wikipedia (2007)
https://wikipedia2007.classicistranieri.com

Static Wikipedia (2006)
https://wikipedia2006.classicistranieri.com

Liber Liber
https://liberliber.classicistranieri.com

ZIM Files for Kiwix
https://zim.classicistranieri.com


Other Websites:

Bach - Goldberg Variations
https://www.goldbergvariations.org

Lazarillo de Tormes
https://www.lazarillodetormes.org

Madame Bovary
https://www.madamebovary.org

Il Fu Mattia Pascal
https://www.mattiapascal.it

The Voice in the Desert
https://www.thevoiceinthedesert.org

Confessione d'un amore fascista
https://www.amorefascista.it

Malinverno
https://www.malinverno.org

Debito formativo
https://www.debitoformativo.it

Adina Spire
https://www.adinaspire.com