Gudhjem
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gudhjem er en by i Gudhjem Sogn på det nordlige Bornholm.
Gudhjem har langt tilbage i historien haft sin hovedindtægt fra fiskeriet fordi fiskerne kunne have deres både liggende nogenlunde sikkert i en af de mange klippevige. Gudhjem fik sin havn nogle få år før den store stormflod i 1872. Den blev, ligesom mange andre bornholmske havne, totalt ødelagt, og først i 1883 stod den nye havn færdig. Fiskeriet var byens hovederhverv, og det viste sig hurtigt, at når det blæste kraftigt fra øst var havnen meget svær at besejle. Derfor besluttede fiskerne at anlægge endnu en havn ved Nørresand, som også kunne bruges som nødhavn for hele nordkysten. Havnen ved Nørresand påbegyndtes 1889, og det sidste arbejde afsluttedes 1906.
Fra Gudhjem er der færgeforbindelse til Christiansø, hvilket der har været i en eller anden form helt tilbage til 1684, hvor fæstningen på Christiansø blev bygget. Kongen gav fiskerne særlige privilegier til gengæld for at de stillede deres både til rådighed når der skulle sejles til øen.
Gudhjem er stedet hvor man først begyndte at røge sild. Om sommeren blev sildene røget i byens skorstene, som om vinteren blev brugt til at røge pølser. Omkring 1840'erne begyndte man at sende de røgede sild til København.
Kun omkring 2000 m øst for Gudhjem løber meridianen 15° øst som er udgangspunktet for dansk normaltid. Denne tid kaldes derfor undertiden Gudhjemtid.
[redigér] Kilde
- Rosenquist, Ulla, Havnebyer og fiskerlejer, Bornhoms kystkultur, Bornholms turistråd, 1991, side 49-50.
