Graccherne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Graccherne (latin: Gracchi) var en af de mest betydningsfulde slægter i den Romerske republik. De to mest berømte medlemmer af slægten var brødrene Tiberius Sempronius Gracchus (163 f.v.t.–132 f.v.t.) og Gajus Sempronius Gracchus (154 f.v.t.–121 f.v.t.). Tiberius var somfolketribun den første leder af Gracchernes reformbevægelse, mens broderen Gajus overtog lederskabet efter mordet på Tiberius i 132 f.v.t.

[redigér] Baggrund

Gracchusslægten havde stor politisk indflydelse selvom den ikke var af patricisk oprindelse, da familien både havde opbygget store rigdomme og gode forbindelser til mange af Roms øvrige ledende slægter.

Brødrene var sønner af konsulen Tiberius Sempronius Gracchus d.æ. og den patricisiske Cornelia Africana. Især gennem deres moder havde Tiberius og Gajus et meget fint stamtræ, moderen var datter af den berømte general Publius Cornelius Scipio Africanus og Æmilia Paula, Lucius Æmilius Paulus Macedinonicus’ søster. Tiberius’ og Gajus’ søster Sempronia blev gift med en anden berømt general Publius Cornelius Scipio Æmilianus.

[redigér] Tiberius

Under den 3. Puniske krig gjorde Tiberius tjeneste som militærtribun under sin svoger Scipio Æmilianus kommando. Efter krigen i 137 f.v.t. blev han udnævnt til qæstor og forflyttet til den urolige provins Numantia i Spanien. Felttoget i Spanien endte nær i katastrofe, da romerne led et stort nederlag. Tiberius reddede soldaterne liv ved at underskrive en fredsaftale, men tilbage i Rom kaldte Scipio Æmilianus denne handling kujonagtig, og han krævede aftalen annulleret. Dette har været en vigtig grund til Tiberius’ fjendskab med Scipio Æmilianus og senatet.

I 133 f.v.t. blev Tiberius valgt som folketribun, i lighed med de øvrige mænd i familien. Han iværksatte et reformprogram, der skulle forbedre forholdene for Roms fattigste indbyggere, men som samtidigt truede de rigestes formuer og indflydelse. Da Tiberius søgte genvalg som tribun blev han myrdet på Capitol af sin fætter Publius Cornelius Scipio Nasica Serapio.

[redigér] Gajus

Gajus begyndte i lighed med sin bror sin militære karriere som militærtribun ved Scipio Æmilianus, denne gang i Numantia, hvor Tiberius havde lidt nederlag. Han var som ung mand vidne til urolighederne omkring hans brors reformforsøg og mordet på ham. Gajus arvede først familiens formue og siden brorens politiske program.

I 126 f.v.t. blev Gajus udnævnt som qæstor på Sardinien, i 123 f.v.t. er han tilbage i Rom og bliver valgt til folketribun, og fortsatte brorens reformprogram. Han havde lært af brorens kamp og fik flere lovforslag vedtaget, men modstanden mod ham blandt senatorerne voksede. Gajus blev genvalgt i 122 f.v.t. men tabte i 121 f.v.t. til senatorernes kandidat.