Gråsæl
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Lille gråsæl på Færøerne.
Foto: Erik Christensen |
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Halichoerus grypus Fabricius 1791 |
|||||||||||||||
 Gråsælens udbredelse
|
|||||||||||||||
|
|
Gråsælen (latin Halichoerus grypus) er, efter den spættede sæl, den næstmest hyppige sæl i Danmark og på Færøerne. Den tredje sæl, der findes i danske farvande er ringsælen. Gråsælen blev første gang beskrevet af præsten og grønlandsforskeren Otto Fabricius i 1788.
Sælens foder består stort set af alle slags fisk. Sælen sluger sin mad for ikke at drikke saltvand og fordi dens tænder er dårlige til at tygge med. Den spiser cirka 4-5 kg fisk om dagen.
Sælen føder på land i juni/juli. Hunnen kan få unger fra den er kønsmoden i 4 års alderen og frem til døden ved 30 års alderen. En nyfødt unge vejer cirka 10 kg og er 95 cm lang. Ungen dier i 4 uger og tager 25 kg på. Når dieperioden slutter, mister ungen 10 kg af sin vægt på grund af manglende erfaring med at fange fisk.
