Georg Nicolaus Nissen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Georg Nicolaus Nissen. Efter maleri af Ferdinand Jagemann, 1809

Nissens gravsten i Salzburg

Georg Nicolaus Nissen, født 22. januar 1761 i Haderslev, død 24. marts 1826 i Salzburg. Dansk diplomat, gift med Mozarts enke Constanze Mozart og på sin gravsten betegnet som "Mozarts enkes mand". Skrev den første egentlige Mozart-biografi, som efter hans død blev udgivet af Constanze.

[redigér] Levnedsløb

Georg Nicolaus Nissen var søn af købmand Jens Nissen og hustru Anna Elisabeth, født Zoëga. Moderen tilhørte en familie, der ifølge familieoverleveringen nedstammede fra en italiensk adelsmand, der måtte flygte fra Verona for i 1570 via Mecklenburg at ende i Slesvig.

Barndomshjemmet var fattigt. Allerede som 12-årig kom han hjemmefra og blev optaget i huset hos sin morbror, provst Zoëga i Møgeltønder. Nogle år senere kom han i hjemmet hos en anden morbror Georg Zoëga. Han kom i lære på generalpostkontoret i København, hvor morbroderen var hovedkasserer. Samtidig læste han til studentereksamen på Københavns Universitet.

Nissen fik udgivet et par digte, der ikke faldt i tidens smag, og den unge Jens Baggesen skrev sågar et spottedigt om "Ballademesteren".

I 1790 indtrådte han i udenrigstjenesten, efter at han skyndsomst havde søgt en ny stilling, da han opdagede, at morbroderen havde gjort sig skyldig i bedrageri over for generalpostkontoret. Hans første post var ved den tyske rigsdag i Regensburg, hvor den danske konge var repræsenteret i sin egenskab af hertug af Holsten. Nissen var gesandtens eneste medarbejder, han boede i gesandtens bolig, var forpligtet til at forblive ugift, men spiste dog med ved gesandtens bord. Som ikke-adelig uden egne midler var Nissens eneste indkomst den ringe løn, der på den tid tilkom danske diplomater, i Nissens tilfælde 300 daler om året, der ikke var mere end lommepenge.

I 1793 tiltrådte han som legationssekretær ved det danske gesandtskab i Wien, der blev ledet af gesandt Armand François Louis de Mestral de Saint-Saphorin, der var schweizer og af ukendte grunde endt i dansk tjeneste.

Nissens indberetninger til Udenrigsministeriet er bevaret. De er præget af det fjerne og kølige forhold mellem Danmark og Østrig, ikke mindst efter at Østrig i 1792 blev leder af den europæiske koalition mod Frankrig, der havde Danmark på sin side. I København værdsatte man Nissens arbejde. Han blev forfremmet fra legationssekretær til legations- og justitsråd, og i 1800 fik han tilladelse til at bære officersuniform, hvilket spillede en betydelig rolle ved Habsburgerhoffet i Wien. I 1805 døde gesandten, og Nissen blev udnævnt til chargé d'affaires.

Fra ca. 1798 boede Nissen og Mozarts enke, Constanze Mozart, på samme adresse i Judengasse i Wien. Det er ukendt, hvorledes de to lærte hinanden at kende, og hvad der er baggrunden for, at de først efter mere end 10 års samliv blev viet den 26. juni 1809 i domkirken i Bratislava, hvortil de var flygtet, da Napoleons tropper var på vej mod Wien.

Nissen fungerede fra 1798 som Constanzes forretningsfører og korresponderede på hendes vegne med musikforlag osv.

Nissen fik ikke så meget med Constanzes ældste søn med Mozart, Karl Thomas Mozart, kaldet Karl, at gøre. Karl forlod Wien i 1799, påbegyndte en købmandslære i Livorno, studerede senere musik, men talentet rakte ikke. Karl trådte derpå ind i den østrigske statstjeneste og endte sin dage som bogholder i Milano.

Derimod accepterede Constanze og Mozarts yngste søn, Franz Xaver Wolfgang Mozart, kaldet Wowi, fuldt og helt stedfaderen Nissen som far. Wowi havde arvet noget mere af Mozarts talent, både som komponist og pianist. Han debuterede i 1805 ved en koncert i Wien. I 1808 blev han musiklærer hos en polsk greve. Senere slog han sig ned i Lemberg (nu Lviv i Ukraine) og han genså kun Nissen en enkelt gang, i 1819, da han besøgte Nissen og Constanze i København.

Hertil var parret flyttet i 1810. I København arbejdede Nissen med titel af etatsråd som censor af Berlingske Tidende og Dagen (udgivet af Knud Lyne Rahbek). Nissen begyndte at samle materiale til en biografi af sin berømte fætter, naturvidenskabsmanden Georg Zoëga. Da det kom Nissen for øre, at en af Zoëgas elever, F.G. Welcker, var i gang med samme arbejde, overlod han sit materiale til Welcker, der takkede ham i forordet til sin bog om Zoëgas liv.

Parret boede først i Købmagergade, men i 1812 købte Nissen for Constanzes penge ejendommen på hjørnet Lavendelstræde - Hestemøllestræde, der tjente dels til egen bolig, dels til udlejning. Der er opsat en mindeplade på ejendommen, der i dag huser fogedretten under Københavns Byret.

Fra 1820 til 1824 foretog parret længere rejser til Tyskland og Italien, indtil de i august 1824 slog sig ned i Salzburg. Her påbegyndte Nissen med bistand fra Constanze at nedskrive den første større biografi af Wolfgang Amadeus Mozart på grundlag af familien Mozarts korrespondance. Constanze havde dog tilintetgjort en del breve fra Leopold Mozart, der havde været imod sønnens forbindelse med Constanze. Nissen døde i 1826, før arbejdet var afsluttet.

Mozart-biografien blev udgivet i 1828 af Constanze i samarbejde med lægen Johann Heinrich Feuerstein og Berlins generalmusikdirektør Gaspare Spontini og udkom hos Breitkopf & Härtel i Leipzig.

Nissen er begravet på St. Sebastian-kirkegården i Salzburg. På gravstenen står at læse: "Georg Nicolaus von Nissen, Königl. Dänischer wirklicher Etats-Rath. Ritter des Dannebrog Ordens. Gatte der Wittwe Mozart" ("Georg Nicolaus Nissen, kongelig dansk virkelig etatsråd. Ridder af Dannebrogordenen. Mozarts enkes mand"). Graven er bevaret og kan stadig beses.

[redigér] Værker

Biographie W. A. Mozarts. Nach Originalbriefen, Sammlungen alles über ihn Geschriebenen, mit vielen neuen Beylagen, Steindrücken, Musikblättern und einem Facsimile (Vierter Nachdruck der Ausgabe Leipzig 1828 ISBN 3487045486)