Diao Chan
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Diao Chan (貂蟬, py: Diāo Chán) var en af de fire skønheder fra det gamle Kina. Det siges at hun blev født i år 169 e.kr. I modsætning til de tre andre skønheder, står hun ikke nævnt i de historiske tekster og kan meget vel være en fiktiv person. Ifølge historiske optegnelser havde krigeren Lü Bu et forhold til en af Dong Zhuos tjenestepiger, men der er ingen beviser på, at dette var Diao Chan.
Diao Chan optræder i Beretningen om de tre kongedømmer (Romance of the Three Kingdoms), skrevet af forfatteren Luo Guanzhong fra Ming-dynastiet, hvor hun medvirker til et plot af tjenestemanden Wang Yun om at overtale Lü Bu til at dræbe tyranen Dong Zhuo. Det gør hun ved at blive Dong Zhuos konkubine samtidig med at hun er Lü Bu's betroede, og skabe splid mellem dem pga. jalousi. Lu Bu måtte flygte efter at have dræbt Dong Zhuo og han tabte efterfølgende en kamp med Dong Zhuos generaler. Han mødtes dog med Diao Chan en gang siden. Han døde kort efter, da hans by var under belejring. Diao Chan endte med at blive en af Cao Caos konkubiner.
Der er en myte forbundet med Diao Chans død. Kort efter at Lü Bu blev besejret i Xuzhou, blev Diao Chan overgivet til sejrherren, Cao Cao. Cao Cao brugte derefter Diao Chan til at overtale en tilfangetaget general, Guan Yu, til at kæmpe på Cao Cao's side. Derefter huggede Guan Yu hende i to, så hun ikke ville kunne forføre andre med hendes skønhed.
