Christian Albrecht Bluhme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Christian Albrecht Bluhme (27. december 1794 - 16. december 1866), dansk politiker, jurist og minister. Han blev født i København 1794 som søn af kommandør i søetaten Hans Emilius Bluhme og hustru født Topp fra Helsingør.

Han gik på Herlufsholm Skole, hvorfra han i 1811 dimitteredes af den dygtige rektor Brorson med udmærkelse i alle fag. Efter anden eksamen tog han fat på det juridiske studium og blev 1816 juridisk kandidat. I 1820 blev han auditør ved 2. jyske regiment og 2 år efter tillige assessor i landsoverretten, men denne post sagde han pludselig op i 1824 for at drage til guvernementsrådet i Trankebar. Efter nogle års ophold i Indien vendte han tilbage til Danmark og udnævntes i 1831 med titel af etatsråd til by- og herredsfoged i Store Heddinge. 8. maj 1832 ægtede han Rasmine Wandel, datter af regimentskirurg i København C.F. Wandel og Ellen f. Kirketerp. 1838 blev han udnævnt til stiftamtmand i Ålborg.

C.A. Bluhme havde som udenrigsminister ansvaret for de aftaler, der i 1851 blev indgået om Slesvig og Holsten, og som viste sig at være så vanskelige at gennemføre, at de førte til krigen i 1864. Han ledede desuden regeringen i to korte perioder.

Den sidste efter nederlaget i 1864, hvor han forgæves søgte at få en tålelig fred for Danmark. Hans navn er også knyttet til endnu en sag af stor betydning for landet - afløsningen af Øresundstolden. Han var leder af forhandlingerne ved konferencen i København (1856-1857), hvor de fleste nordeuropæiske lande var repræsenteret. Det endte med et meget tilfredsstillende resultat for Danmark. Bluhme blev rost af den franske minister Dotézac og modtog Elefantordenen som anerkendelse for denne opgave.

Hans sidste år var sørgelige. En søn var faldet ved Mysunde i februar 1864, og dette tab gjorde det dybeste indtryk på ham og hustruen, som døde af sorg i januar 1865. Han selv døde året efter i 1866.