Capoeira
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Capoeira er fællesnavnet for en brasiliansk kampdans, der oprindeligt stammer fra Mende-folket fra Vestafrika og Congo-Angola-regionen og senere blev importeret via slavehandelen til Brasilien, hvor den blev tilrettet og blandet til det, der i dag kendes som Capoiera. Den er mest af alt en blanding af kamp, dans og leg og er en vigtig del af brasiliansk kultur. Da afrikanerne som følge af slavehandelen fra 1500-tallet kom til Brasilien, kombinerede de forskellige afrikanske former for kampkunst, og en del af de bevælgelser, der bruges i Capoeira i dag kan rent faktisk stadig genkendes i stammedanse i Angola.
Capoeira udviklede sig i slutningen af 1800-tallet til et rituelt danse-kamp-spil. Området Bahia var efterhånden det eneste sted, hvor Capoeira blev udøvet - det blev officielt forbudt i 1892 i Brasilien og uddøde langsomt alle andre områder end her, hvorfor den også altid blev udøvet i det skjulte - Capoiera-udøveren blev derfor oftest set som en kriminel og oprører, hvilket også ofte var tilfældet, da Capoeira blev brugt i forbrydergrupper. Det var også i denne periode at legendariske udøvere som Besouro Cordao-de-Ouro fra Bahia, Nascimento Grande fra Recife og Manduca da Praia fra Rio, som i dag hyldes i Capoiera, dukkede op.
Deltagerne, capoeiristas, står i en cirkel, roda, med 2 kombatanter inde i cirklen. Der spilles på en berimbau. Det er en "flitsbue" med en kalabas til resonans. Den kaldes "sjælen i Capoeira" og styrer tempoet/rytmen i kampen. Samtidig synges, klappes og spilles på tamborin/Pandeiro, klokker/agogo og trommer/atabaque . Man synger til og sangene er tirrende og handler blandt andet om kampen.
I kampen gælder det om at danse bedre end den anden og idéen er at absorbere modstanderens angreb, få det til at "forsvinde" eller blive ineffektivt ved at være meget hurtig og i stand til at lave et hurtigt modangreb. Det foregår med spark, slag, skaller og deslige. Fysisk kontakt er imidlertid forbudt, så det gælder om at komme så tæt på som muligt - uden at røre. "Friendly fight" er det mest rammende for kampdansen. Desuden må man kun røre jorden med hænder, fødder og hoved.
Som et krydderi er malicia feje/drillende tricks. Det kan være en fingeret skade, så man vil ud af cirklen, roda'en. Pludselig kan man sætte i et angreb - alt i en drillende facon - og kampen er aldrig færdig, førend man er ude af cirklen. Capoeira kan foregå i et hæsblæsende tempo, som minder om Jackie Chan på speed. Mestrene, maestro dyrker det imidlertid oftest i slowmotion og kampen/dansen er nærmest en "drillende samtale". Dygtige capoeristas kan kæmpe på et bord, et lille hjørne el. lign.
En morsom leg handler om en pose penge bundet ind i en klud på gulvet. Legen går ud på med strategi og Capoeira at nå posen med penge og tage den med tænderne.
Indenfor Capoeira-kredse ligger vægten vidt forskelligt. Nogle koncentrerer sig om at lave akrobatik, andre om kampsport og endelig fokuserer nogle på dansen. Capoeira dannede grundlaget for break dance.
I 1974 blev den godkendt som nationalsport i Brasilien, og akademier og konkurrencer findes overalt i landet. Capoeira har i dag udviklet langt ud over Brasiliens grænser og er i stærk vækst i mange lande over hele verden. Den appellerer til mange på grund af den rene skønhed i kampkunsten, som kan virke nærmest hypnotisk. Den er på samme tid en kamp og dans, som ikke bare er det fysiske, men også består af musik, kultur, historie og viden. Capoiera-udøveren må således lære at balancere det fysiske med det mentale.
