Blekingegade-sagen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Blekingegade-sagen vedrører en gruppe mennesker, som begik alvorlig kriminalitet med det politiske formål at støtte især Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP - Popular Front for the Liberation of Palestine). Efter opdagelsen af den lejlighed i København på adressen Blekingegade nr.2, 1.sal, som var "bandens" tilholdssted, fik sagen i pressen navn efter adressen.
Gruppen bestod af 7 yngre mænd, der i løbet af 1980'erne begik en række røverier i banker, på postkontorer og i et stormagasin (Daells Varehus). Hertil kom tyverier af våben og ammunition i Norge og Sverige, som blev hjemført til lejligheden i Blekingegade og opbevaret dér.
Det alvorligste forhold var skuddrabet på en politibetjent i forbindelse med røveriet mod Købmagergades Postkontor i 1988.
Politiets efterforskning af drabet, der på grund af mistanken om politiske motiver også involverede Politiets efterretningstjeneste (PET), førte til anholdelse af 4 af gruppens medlemmer i april 1989. I maj 1989 var et af de medlemmer, som var på fri fod, udsat for et trafikuheld, hvor han kørte galt på Kongevejen mellem Holte og Birkerød. Det førte til afsløring af lejligheden i Blekingegade med dens særdeles farlige lager af eksplosive objekter - samt til en yderligere anholdelse af de øvrige medlemmer af gruppen.
Retssagen mod 6 af de tiltalte fandt sted ved et nævningeting i Østre Landsret i september 1990 og afsluttedes i maj 1991 med domfældelse. Tre af bandens medlemmer idømtes hver 10 års fængsel, mens de øvrige fik henholdsvis 7, 3 og 1 års fængsel. På grund af manglende bevis for, hvem der affyrede det dræbende skud, blev ingen af dem dømt for drabet på politibetjenten. Én af de tiltalte, som var af schweizisk nationalitet, fik sin sag behandlet senere, fordi han blev pågrebet i Tyrkiet og først skulle udleveres derfra.
Retssagen fandt sted under store sikkerhedsforanstaltninger, og det forhold, at sagen indeholdt materiale fra aflytninger foretaget af PET, og som anklagemyndigheden forsøgte at holde tilbage fra forsvarerne (og pressen) i videst mulig udstrækning, gav anledning til en hel del offentlig polemik. Anklagemyndighedens vægring blev indbragt for retten, hvor der faldt dom for, at en del af materialet skulle udleveres.
De tre dømte, som fik fængsel i 10 år, blev prøveløsladt i slutningen af 1995. Den schweiziske deltager, der fik en dom på 8 års fængsel i oktober 1993, blev prøveløsladt i februar 1997 og udvist til Schweiz.
