Søren Ulrik Thomsen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Søren Ulrik Thomsen (født 8. maj 1956 i Kalundborg) er en dansk modernistisk digter. Han debuterede i 1981 med City Slang, der tager udgangspunkt i storbyens "blå rum", i overført betydning et melankolsk ladet, nærmest romantiseret (i såvel positiv som negativ forstand) miljø.
Thomsen har udgivet fem digtsamlinger samt to bind poetik og senest debatbogen Kritik af den negative opbyggelighed i samarbejde med Frederik Stjernfelt. De to tidligste digtsamlinger er stærkt beslægtet med værker af Thomsens samtidige digterkollegaer, herunder Michael Strunge og Pia Tafdrup, og Mit lys brænder udtrykker og radikaliserer med programmatisk skarphed og ensidighed centrale træk i generationens poesi. Fra Nye digte og frem er bevægelsen i forfatterskabet unikt Thomsens egen og bevæger ham imod en moderne klassicisme, hvor en fornyet formbevidsthed og formstrenghed føres igennem med indædt konsekvens. Hans seneste digtsamling Det værste og det bedste er illustreret af Ib Spang Olsen.
[redigér] Bøger udgivet af Søren Ulrik Thomsen
- City Slang, 1981
- Ukendt under den samme måne, 1982
- Mit lys brænder. Omrids af ny poetik, 1985
- Nye digte, 1987
- Hjemfalden, 1991
- En dans på gloser. Eftertanker om den kunstneriske skabelsesproces, 1996
- Det skabtes vaklen, 1996
- Det værste og det bedste, 2002
- Kritik af den negative opbyggelighed, 2005
- København con Amore, 2006
