Asiatisk sortbjørn
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 |
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Ursus thibetanus Cuvier 1823 |
|||||||||||||||
|
|
Den asiatiske sortbjørn også kaldet kravebjørnen (Ursus thibetanus) forefindes primært i de våde skove i det sydlige Asien, inklusive Pakistan, Afghanistan, Indien og Kina, og også længere mod nord i Rusland, Korea, Japan og på , Taiwan. Arten indeholder 7 til 8 underarter. Omtales også som himalayisk sortbjørn eller Tibetansk sortbjørn.
Den asiatiske sortbjørn ligner sin amerikanske modpart med sin sorte krop, runde hoved og store ører som sider langt fra hinanden. Hannen og hunnen er væsentlig forskellige i størrelse. Hannen vejer fra 50-115 kilogram og hunnen vejer 65-90 kilogram. Den asiatiske sortbjørn har korte kløer på 4-5 centimeter, men kan alligevel klatre godt i træer. Den har en tyk manke af pels, som ligner læbebjørnens. Dens bryst er markeret med et halvmåneformet område af cremefarvet pels, og den samme farve kan ses omkring dens læber og kind.
Den asiatiske sortbjørn spiser mest kød, men også termitter, biller, larver, honning, frugt, nødder, græs, bær og krydderplanter står på menuen. Når fødekilderne er mangelfulde, som i Japan, er bjørnen planteædende. Jagten foregår primært om natten.
Bjørnen er en god svømmer.
Af naturlige fjender har bjørnen tigre, brune bjørne og ulve.
