Anne Marie Mangor
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anne Marie Mangor (12. juli 1781 i København - 16. maj 1865).
Anne Marie Mangor blev som kogebogsforfatterinde kendt under navnet Madam Mangor. Hun udsendte i 1837 anonymt og på eget forlag sin første kogebog, der indeholdt en række forud afprøvede opskrifter med nøjagtig angivelse af mål og tid. Denne første kogebog og de to efterfølgende er blevet anvendt gennem mere end hundrede år og samlet trykt i meget stort oplag.
Anne Marie Mangor, der var datter af assessor i hof- og stadsretten Andreas Bang og dennes hustru Anna Sybille f. Terkelsen, blev 16. oktober 1800 gift med Cand. jur. Valentin Nicolai Mangor (14. april 1770 - 4. april 1812), der var søn af stadsfysikus Chr. Elovius Mangor, og havde embede som fuldmægtig i hof- og stadsretten, denne stilling opgav han dog i 1803 for at indtræde i en fordelagtigere plads i handelsverdenen, hvor han først arbejdede hos forskellige, og i 1811 selv løste borgerskab som grosserer, han døde imidlertid pludselig 4. April 1812, så hans hustru i en alder af 31 år blev enke med 3 små døtre.
Kårene var meget knappe; enkelte kærlige slægtninge og venner ydede nogen bistand, men der måtte arbejdes ihærdig og vises stor nøjsomhed. En med åndsdannelse samt et lyst kristeligt sind forbunden virksom og selvstændig karakter førte dog Madam Mangor ubøjet igennem denne trange periode, og den udvej, der i så henseende fik størst betydning så vel for hende selv som for mange andre, var udarbejdelsen og udgivelsen i 1837 af «Kogebog for smaa Husholdninger». Det materiale, hun benyttede som grundlag hertil, bestod af optegnelser, som hun i årenes løb havde nedskrevet, oprindelig til vejledning ved sin egen husførelse, som hun efterhånden forøgede betydelig, også ved bidrag fra sin bekendtskabskreds. Hun underkastede alle anvisninger omhyggelige prøver, inden de offentliggjordes, så at det hele prægedes af en heldig nøjagtighed i mål- og tidsangivelser m. m. Bogens formålstjenlighed synes bekræftet ved den for danske forhold særdeles store udbredelse, den har fået - i 1887 allerede 28 Oplag, de fleste på 3000 Eksemplarer. Senere forfattedes en «Fortsættelse af Kogebog for smaa Husholdninger» (1841), udarbejdet efter samme regler som hovedværket, af hvilket det må betragtes som en udvidelse; deraf haves nu 20 Oplag, og af «Syltebog» (1840) foreligger 22. Oplag. De 3 Bøger foreligge nu i henholdsvis 34., 26. og 28. Oplag. En Børnebog, «Kogebog for Smaapiger», udkom i 1847 og er oversat på Svensk. Under Krigen 1864 skrev Madam Mangor, der med sit varme, patriotiske sind inderlig ønskede at kunne mildne det byrdefulde liv for hæren, en «Kogebog for Soldaten i Felten», der gav kort og følge værdig anvisning til naturalforplejningens tilberedning på en hensigtsmæssig måde. Papir og trykning leveredes uden vederlag af Madam Mangors kommissionsboghandler og bogtrykker, og den lille bog fordeltes i mange tusinde eksemplarer som gave til armeen, hvor den gjorde god fyldest.
Madam Mangors litterære arbejder er dog ikke indskrænkede til det husøkonomiske område alene. I 1843 udgav hun «En Bedstemoders Fortællinger for sine Børnebørn», en samling vakre småhistorier for børn indtil 10 års alderen, og i 1852 udkom «Tante Kusine», en karakterskildring, som ved sin pålidelige fremstilling af selvoplevede begivenheder og iagttagelser giver bidrag til forståelse af livet i slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. Aarhundrede. Madam Mangors døtre var efterhånden blevne gifte, og da hendes forfattervirksomhed gav hende ikke ubetydelige indtægter, befriedes hun for bekymringer for udkommet. I hendes hyggelige, om end tarvelige, hjem samledes ofte en livlig kreds af ældre og yngre slægtninge og venner, der følte sig stærkt tiltrukne af den varmhjertede husfrue.
Udgivelser
- 1837 - Kogebog for smaa Huusholdninger
- 1840 - Syltebog for smaa Huusholdninger
- 1841 - Fortsættelse af Kogebog for smaa Huusholdninger
- 1843 - En Bedstemoders Fortællinger for sine Børnebørn
- 1847 - Kogebog for smaa Piger
- 1852 - Tante Cousine
- 1864 - Kogebog for Soldaten i Felten (foræret til hæren i mange tusind eksemplarer som udtryk for fædrelandskærlighed)
