Annal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En annal (også kaldet årbog) er en bog, hvor begivenheder anføres efter tidsfølge, år for år.

Med annaler begynder historieskrivningen oftest; de gamle ægyptere, assyrere og persere havde annaler, og kineserne endnu tidligere. Hos romerne skrev præsterne annaler, og især de af pontifex maximus førte var højt ansete. De korte, fyndige årbogsefterretninger spores hos de senere historieskrivere som Livius og andre, og da en virkelig historieskrivning begyndte med Quintus Fabius Pictor på den anden puniske krigs tid, anlagdes fremstillingen også annalistisk.

Efter at man i den romersk litteraturs guld- og sølvalder havde nået højere former for historieskrivning, vendte man med det tiltagende barbari atter tilbage til annaler, der så holdt sig middelalderen igennem. Annaler forfattedes ofte af munke og blev skrevet på et tit meget ukorrekt latin, der i middelalderens senere tid efterhånden afløstes af folkesprogene. Disse annaler er i al deres tørhed hovedkilder for flere århundreders historie, og de er derfor udgivet med omhu, i Tyskland i Monumenta Germaniae historica, i Italien af Luigi Antonio Muratori og så videre.

I Norden tilhører de ældste annaler Danmark og er forfattede ca. 1140. De fleste stammer fra 13. og 14. århundrede, men ophører derefter næsten pludselig. Man kender så godt som aldrig forfatteren til disse annaler, og formen udelukker jo også en stærkere fremtræden af et individuelt præg; højest kan man se, i hvilket kloster annalen er skrevet. Enkelte synes dog ikke forfattede af munke, således Valdemarårbogen, der handler om Valdemar Sejr, og en meget fyldig annal fra Valdemar Atterdags tid. Rydårbogen, der er skrevet i Ryd Kloster i Sønderjylland, lader fremlyse en stærk antipati mod alt tysk.Da den historiske interesse atter vågnede i Danmark på reformationstiden, opsøgte man disse middelalderlige annaler og forfattede på det grundlag selv nye; endnu Arild Huitfeldts store danmarkskrønike er anlagt rent annalistisk.

I Sverige begyndte annaler først midt i 13. århundrede., og lidt senere udviklede der sig på Island en fyldig annalistisk historieskrivning, der her afløser sagaerne. De danske annaler blev først udgivet af Jacob Langebek (Scriptores rerum Danicarum) og er senere blevet udgivet af Erik Kroman. De svenske er udgivet i Scriptores rerum Svecicarum og de islandske er udgivet af Gustav Storm i 1888.

[redigér] Litteratur

• Erik Kroman (udg.): Danmarks middelalderlige annaler, Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie:København 1980 ISBN 87-7500-138-1