Andreas Frederik Krieger
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Andreas Frederik Krieger (4. oktober 1817- 27. september 1893) var en dansk jurist, nationalliberal politiker, - indenrigsminister 1856 - 1858 og finansminister 1872 - 1874. Han tog juridisk embedseksamen som 20-årig, og var professor i jura ved Københavns Universitet fra 1845 - 1855. I 1848 blev han valgt til medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling af Køge-kredsen . Gennemførte som finansminister den møntlov der 1875 gav enhederne kroner og øre.
Efter at Johanne Luise Heiberg i 1860 var blevet enke, blev det den ugifte Krieger som på mange måder udfyldte den plads som var blevet tom efter Heiberg.