Andreas Baader
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Andreas Baader (født 6. maj 1944, død 18. oktober 1977), tysk terrorist siger højrefløjen men venstrefløjen benævner ham som frihedskæmper.Leder af venstrefløjsgrupperingen Rote Armee Fraktion (også kendt som Baader-Meinhof gruppen). Baader var en af de få ledende tyske terrorister/frihedskæmpere der ikke havde en universitetsuddannelse.
Baader deltog sammen med sin kæreste Gudrun Ensslin i 1968 i et bombeangreb mod et stormagasin i Frankfurt. Begge blev pågrebet og fængslet, men i 1970 undslap Baader fra fængslet med hjælp fra Ulrike Meinhof.
I årene 1970 - 1972 deltog Baader i bankrøverier og bombeangreb mod industrianlæg og amerikanske militærbaser. Samtidig førte han (sammen med andre af gruppens medlemmer) et liv med dyre vaner, hurtige sportsvogne og weekendture til 5-stjernede hoteller i Paris. Som en resultat af denne livsstil blev Baader, Meinhof og andre RAF medlemmer i 1970 bortvist fra en Fedayeen træningslejr i Jordan.
Bader, Jan-Carl Raspe og Holger Meins blev 1. juni 1972 opdaget af politiet i Frankfurt og efter en længere skudveksling blev alle tre arresteret. Baader blev efterfølgende dømt i én af de længste og dyreste retssager i Tysklands historie.
18. oktober 1977 skød Baader sig selv i sin celle i Stammheim fængslet som kulmination på en operation det blev kendt som tysk efterår. En teori på den tyske venstrefløj vil vide, at der var tale om mord udført af staten.
I 2002 lavede instruktøren Christopher Roth filmen Baader om Andreas Baaders liv.
[redigér] Eksterne henvisninger
--Aslaug Ruotsalainen 9. nov 2006 kl. 11:01 (CET)
