A

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

A a er det første bogstav i det latinske alfabet.

Bogstavet A kan spores tilbage gennem det græske alpha (stort Α, lille α) til det semitiske ’aleph (hebraisk א, arabisk ا). Det græske navn alpha er ligeledes lånt fra det semitiske navn ’aleph, der egentlig betyder "okse"; bogstavet forestiller et oksehoved, men er i sin græske og latinske form vendt på hovedet, således at hornene vender nedad: A.

Det semitiske bogstav betegner en strubelyd lig det danske stød, /’/. I græsk, der ikke kender de semitiske strubelyd, kom bogstavet til at betegne vokalen /a/, og det er også den almindelige lydværdi i latin og de afledte alfabeter. På dansk bliver det både udtalt som "fladt" (lukket) [æ] (ane) og som et "klart" (åbent) [a] (arne). På engelsk bliver det udtalt som [æ] (man), [a] (father) eller [ei] (same).

Andre anvendelser:

• I computerterminologi repræsenteres det store bogstav A med ASCII kode 65 og det lille bogstav a repræsenteres ved ASCII kode 97.
• A er symbolet for ampere, enheden for elektrisk strøm.
• Kendingsbogstav for biler fra Østrig, latin (og engelsk): Austria.
• I det danske politiske system er A partibogstav for Socialdemokraterne (det gamle arbejderparti)
• I det hexadecimale talsystem repræsenterer A et ciffer med værdien 10
• I musik er A den første tone, også kaldet kammertonen.
• A betegner noget som værende af første kvalitet (i Lloyds Register: tegn for skib af første klasse; A1 betegner at det desuden har fuld udrustning).
• I den offentlige transport betegner hhv. A og A+ to linjer på S-togsnettet