Voyager
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Voyager rumsonderne er de rumsonder, der er nået længst ud i Solsystemet. Voyager 2 blev opsendt d.20. august 1977, og Voyager 1 blev opsendt d.5. september 1977. Selv om Voyager 2 blev opsendt før Voyager 1, havde sidstnævnte mere fart på og nåede derfor først frem til de planeter som sonderne besøgte.
[redigér] Voyagers opbygning
De to Voyager-rumsonder er teknisk set ens, og har de samme instrumenter og andet teknisk udstyr ombord. Midt på billedet til højre ses den store hvide "skålformede" parabol-antenne der bruges til radiokommunikationen med kontrolcentret på Jorden, og under den en instrumentsektion sammensat af 10 kasser med sondens elektroniske udstyr.
Til højre ses den "arm" der bærer de instrumenter der har med lys at gøre; kameraer for synligt lys, et fotopolarimeter samt spektrometre for infrarødt og ultraviolet lys. Omtrent midt på denne arm sidder detektorer for kosmisk stråling og elektrisk ladede partikler.
Til venstre på billedet ses de tre radioisotop-generatorer der udgør sondens energikilde; heri findes radioaktivt plutonium der afgiver varme — denne varme omsættes til elektrisk strøm. Solceller er ikke til megen nytte i de afstande fra Solen som Voyager-sonderne færdes i.
Hertil har Voyager-sonderne en række stavantenner samt en gitterbom som ikke er vist på billedet. På denne bom sidder et par følsomme magnetometre, og når fartøjet efter opsendelsen er vel uden for Jordens atmosfære, strækkes denne bom ud så de følsomme magnetometre ikke "forstyrres" af de magnetfelter som Voyagers egen elektronik m.v. skaber.
Neden under instrumentsektionen i midten ses et hvidt, firkantet "felt"; kameraerne på armen til højre kan rettes imod dette "velkendte motiv" så man kan kalibrere dem efter lysforholdene. Pladen virker desuden som en "radiator" der tillader fartøjet at komme af med evt. overskudsvarme.
[redigér] Eksterne henvisninger
