Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne side er kopieret over fra Nynorsk Wikipedia. Den er endnu ikke oversat til dansk og tilpasset danske forhold. Indtil siden er færdig oversat og tilpasset og denne melding fjernet, kan den ikke bruges som reference for translitteration på Dansk Wikipedia.

Denne siden inneholder principper for transskription av hebraisk.

Indholdsfortegnelse 1 Fonologisk transskription 1.1 Det hebraiske alfabet 1.1.1 Konsonanter (medlyd) 1.1.2 Vokaler (selvlyd) 1.1.2.1 Shevá 2 Skrivemåde for fremmedord og lånord fra klassisk hebraisk 3 Geografiske og politiske navn fra Israel

[redigér] Fonologisk transskription

Ved transskription av hebraiske ord i original bruger vi dette system:

[redigér] Det hebraiske alfabet

[redigér] Konsonanter (medlyd)

Hebraisk	Transskr.	Hebraisk	Transskr.	Kommentar
א	’. -			Når en א ikke har vokaltegn (inkludert ševá) under seg, blir den ikke noteret.
ב	ḇ	בּ	b, bb
ג	ğ	גּ	g, gg
ד	d	דּ	d, dd
ה	h, -	הּ	h	Når denne bokstav står sist i ordet, blir den bare noteret om den har vokaltegn eller mappík (punkt).
ו	v, u, ū, o, ō	וּ	vv
ו	z	זּ	zz
ח	ḥ
ט	ṭ	טּ	ṭṭ
י	j, ī, i, ē, e	יּ	jj	Vi skriver ikke īj, ēj, ej men ī, ē, e.
כ ך	kh	כּ ךּ	k, kk
ל	l	לּ	ll
מ ם	m	מּ	mm
נ ן	n	נּ	nn
ס	s	סּ	ss
ע	‘
פ ף	f	פּ ףּ	p, pp
צ ץ	ṣ	צּ	ṣṣ
ק	q	קּ	qq
ר	r
שׁ	š	שּׁ	šš
שׂ	s	שּׂ	ss
ת	t	תּ	t, tt

[redigér] Vokaler (selvlyd)

(Nogle vokaler, først og fremst i og u, kan ikke éntydig klassificeres som korte eller lange udfra deres representation gennem konsonanttegn og nikkud (vokaltegn) alene.)

Hebraisk	Transkr.	Hebraisk	Transkr.	Hebraisk	Transkr.
אִ אִי	ī	אִ אִי	i
אֵ אֵי	ē	אֶ אֶי	e	אֱ	ĕ
אָ	ā	אַ	a	אֲ	ă
אֹ, אוֹ	ō	אָ	o	אֳ	ŏ
אוּ, אֻ	ū	אוּ, אֻ	u

[redigér] Shevá

• Shevá nach (stum shevá): Ved shevá nach noterer vi ingen vokal. Den stumme shevá findes under en konsonant som efterfølger én af de korte vokaler. I tillæg findes stum shevá i ordet shtajim.
• Sheva na (lydende shevá): Lydende shevá findes efter ordets første konsonant, efter konsonant med dagesh, efter lang vokal og efter en umiddelbart foregående konsonant med shevá. I disse tilfælder noterer vi shevá som -e-:
  • Efter ordets første konsonant: Kedushá, genizá
  • Efter konsonant med dagesh: kiddeshánu, bazzeman
  • Efter lang vokal: soferim, shameru, dibberot
  • Efter foregående konsonant med shevá: yislechu

[redigér] Skrivemåde for fremmedord og lånord fra klassisk hebraisk

Ved ord fra hebraisk som er integrerede i den danske tekst som fremmedord eller lånord, bruger vi helst et enklere system. Enkelt sagt ser vi bort fra de fleste diakritiske tegn; vi slår sammen s og z; vi skriver š som sh og x som ch; og vi bruger accenter for at markere hovedtryk udenom ordenes første stavelser.

Transkription (tiln. lydskrift)	Skrivemåde (som lånord)	Eksempel
‘. ’		tishá (tiš‘ā),
a, ā, ă	a (á)	halakhá (hălākhā), haggadá (haggādā)
b	b	Shabbát (šabbāt), bat mitzvá (bat miṣvā)
ḇ	v	Tevá (tēḇā)
d	d	haggadá (haggādā)
e, ē, ĕ, ə	e (é)	tevá (tēḇā), mezuzá (məzūzā)
f	f	musáf (mūsāf)
g, ğ	g	haggadá (haggādā)
h	h	halakhá (hălākhā), haggadá (haggādā)
ḥ	ch	pesach (pesaḥ)
i, ī	i (í)	tishá (tiš‘ā), kaddish (qaddīš)
j	j	jom tob (jōm ṭōḇ)
k, q	k	kohén (kōhēn), kaddish (qaddīš)
kh	kh	hekhál (hēxāl)
l	l	Talmúd (talmūd)
m	m	Talmúd (talmūd)
n	n	nun (nūn)
o, ō, ŏ	o (ó)	lag laómer (lağ la‘ōmer),
p	p	pesach (pesaḥ)
r	r	rosh hashaná (rōš haššānā)
s, ṣ, z	s, tz, z	matzá (maṣṣā), mezuzá (məzūzā)
š	sh	Shabbát (šabbāt), shabuót (šāḇu‘ōt), tishré (tišrē), Ashkenáz (aškənāz)
t, ṭ	t	Shabbát (šabbāt), jom tob (jōm ṭōḇ)
u, ū	u (ú)	Talmúd (Talmūd)
v	v	kislév (kislēv)

[redigér] Geografiske og politiske navn fra Israel

Vi bruger i utgangspunktet den etablerte danske form for hvert navn — f.eks.:

• Eilat (ikke Elát)
• Haifa (ikke Hefá)
• Jerusalem (ikke Jerusjalaim)
• Knesset (ikke keneset)
• Tel Aviv (ikke Tel-Abíb)
• Tiberias (ikke Teberjá)