Tore Hjort
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tore Hjort (Thore Hjort) (død: 999), var en norsk høvding fra fra Vågen i Hålogaland, det nordlige Norge.
Han kæmpede i 986 på den norske jarl Håkon Jarls side i Slaget ved Hjørungavåg mod en dansk invasionshær, hvor Norge besejrede Danmark. Men da han senere gjorde oprør mod Håkon Jarls efterfølger kong Olav Tryggvason blev han angrebet af denne og døde for kongens egen hånd.
I 1982 afdækkede en bondes pløjning i Borg på Vestvågøy nogle ældre ting. Efterfølgende udgravninger fra 1983 til 1989 afdækkede såvel en del glas og andre artifakter der viser international kontakt som en stor høvdingegård med en hovedbygning på 83 meter langt og 8 meter bredt langhus fra vikingetiden, det størst kendte af sin art. Det antages at huset tilhørte Tore Hjort. Der er nu opført en rekonstruktion af huset på stedet.