The Rasmus
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
The Rasmus er et finsk rockband bestående af Lauri Ylönen (forsanger), Eero Heinonen (bassist), Pauli Rantasalmi (guitarist) og Aki Hakala (trommeslager).
Bandet blev dannet i 1994, hvor de bare hed Rasmus. I 1996 kom debutalbummet Peep. Efter et par mindre hits i Finland, skiftede gruppen i 2000 navn til The Rasmus, til dels fordi den oprindlige trommeslager Janne forlod bandet og blev erstattet med Aki Hakala. Deres første store hit-single F-F-F-Falling udkom i 2001. Singlen blev #1 på den finske hitliste.
Det store internationale gennembrud kom i 2003 med albummet Dead Letters. Singlen In The Shadows toppede hitlisterne i hele Verden. Den femte single fra albummet, Guilty, nåede også ind på flere europæiske hitlister.
I 2005 udgav bandet albummet Hide from the Sun, hvor singlen No Fear indtil videre er den eneste, der har gjort sig bemærket udenfor Finland.
[redigér] Diskografi
- Peep (1996)
- Playboys (1997)
- Hell of a Tester (1998)
- Into (2001)
- Dead Letters (2003)
- Hide from the Sun (2005)