Stall
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et stall (udt. "stårl") er det fænomen, at en flyvemaskines vinger mister deres opdrift, enten fordi farten på luftstrømmen forbi vingerne bliver for lille, eller fordi indfaldsvinklen bliver for stor (alle former for fly-vinger har en såkaldt kritisk vinkel på omtrent 18 grader).
Ved landing ønsker piloten at komme ind over landingsbanen med så tilpas lav fart at flyet kan nå at "løbe farten af sig" indenfor banens længde. For at opretholde løftekraften ved den lavere fart, må piloten hæve næsen for at forøge indfaldsvinklen, og derved kommer flyvemaskinen tættere på grænsen for stalling. Et stall i den situation omtales som et arrival stall ("ankomst-stall").
Lige efter start er farten heller ikke særlig høj, og for at løfte flyvemaskinen op til den ønskede flyvehøjde må piloten holde næsen (og dermed indfaldsvinklen) høj. Det stall der kan indtræffe i denne situation hvis ikke piloten er påpasselig, kaldes for et departure stall ("afgangs-stall").
Alle piloter bliver som en del af deres uddannelse trænet i at genkende "symptomerne" på et nært forestående stall, og i hvordan man redder sig ud af stall'et hvis det indtræffer.
En speciel variant af stall'et er det såkaldte spin, hvor flyet snurrer rundt om sig selv således at den ene vinge stadig skaber løftekraft mens den anden er stallet.
Kilder/henvisninger
