Snylter
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tilbage til biologisk samvirke eller økologi
En snylter kan enten være en udvendig snylter, en ektoparasit, f.eks. en hovedlus, eller en indvendig snylter, en endoparasit, f.eks. en børneorm. En snylter er i vid forstand en organisme, der lever afhængigt af og på bekostning af en anden organisme, (værten), ved at suge næring fra denne.
Der er mange eksempler fra dyreriget, f.eks. tæger/skovflåter, der suger blod fra andre dyr, og snyltehvepse der lægger æg i andre dyr/insekter.
Der findes også snyltere i planteriget, f.eks. planten Mistelten (Viscum album) der ikke blot vokser på træer, men ligefrem borer sine rødder ind i træet og suger af dets saft.
Begrebet "en snylter" bruges også i overført betydning om f.eks. en person, der lever af andres penge og/eller høflighed.
Begrebet må ikke forveksles med symbiose (hvor begge parter har gavn af forholdet).
Det kan dog i praksis være vanskeligt at skelne et forhold, hvor begge parter gensidigt snylter på hinanden, fra en symbiose, hvor begge parter har gavn af hinanden. Et eksempel er de mikroskopiske orkidefrø, der kræver infektion af en svamp for at kunne spire under naturlige forhold. Svampen leverer sukker, men hvis svampeinfektionen bliver for voldsom, tager den i stedet livet af frøet/orkideen.
[redigér] Litteratur
- Heinrich & Hergt: Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756
