Slaget ved Helsingborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Tysk samtidigt kobberstik, der illustrerer Slaget ved Helsingborg. Kunstner ukendt.

Dato	28. februar 1710
Sted	Ringstorp, udenfor Helsingborg, Sverige
Resultat	Svensk sejr

Parter

Sverige

Danmark

Førere

Magnus Stenbock

Christian Ditlev Reventlow

Styrke

14.000 mand

Tab

5.000 døde
2.500 tilfangetagne

I slaget ved Helsingborg 1710, den 28. februar efter svensk kalender, 10. marts efter dansk, besejrede den svenske feltherre Magnus Stenbock en dansk hær under Christian Ditlev Reventlow, som var gået i land i november 1709. Det blev det sidste slag i Skåne mellem danskere og svenskere.

Efter at svenske-kongen Karl XII tabt hele sin hær ved Poltava, så den danske konge Frederik 4. sin chance. Den 28. oktober 1709 erklærte Danmark krig mod Sverige, og i november landsteg 14.000 mand ved Rå utenfør Helsingborg. "Nu eller aldrig" stod der malet på de vogne, som den danske hær baksede ned på stranden efter at have gjort landgang. Helsingborg og Christiansstad blev straks indtaget, Landscrone og Malmø indsluttet.

Skånes generalguvernør Magnus Stenbock valgte hurtigt at trække sig tilbage til Småland med sine styrker, men brød i februar 1710 ind i Skåne med en hær på 16.000 mand.

Uden for Helsingborg stod det slag som som blev avgørende for krigens udfald og Skånelandenes fremtid. Efter fire times kamp stod Magnus Stenbock som sejrherre på valpladsen, og rundt om ham lå 8.000 døde eller sårede, hvoraf 5.000 hørte til den danske armé.

Den svenske sejr ved Helsingborg, eller "Stenbocksminnet" var i lang tid et af Sveriges største nationale minder, og blev fejret hvert år i begyndelsen af 1900-tallet med bl.a. militærparader i Helsingborg, og i skolen, hvor de skånske skolebørn sang "Stenbocksvisor" som f.eks.:

"Gref Magnus han tog uti hakan på mej:

'Se morsk ut, min påg, då springer dansken för dej!'

Den muntre gref Magnus den liknar jag väl,

Och ej vill jag hafva ett annat befäl.

'Stor sak', sad' han, 'om tröjan vår är hvit eller grå.

Blott dansken blir bankad af oss guler och blå..."

I den svenske propaganda var flertallet af Stenbocks soldater skåninger, "Måns Bock och hans skånska getapågar". Men i virkeligheden var antallet af skåninger på den danske side i slaget meget større.