Slaget ved Gettysburg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Slaget ved Gettysburg, Pa. 3. juli 1863, af Currier og Ives

Dato	1. juli – 3. juli 1863
Sted	Ved byen Gettysburg, Adams County i det sydøstlige hjørne af staten Pennsylvania
Resultat	Sejr til Nordstaterne (Unionen)

Parter

Nordstaterne (Unionen)

Sydstaterne (Konføderationen)

Førere

George G. Meade

Robert E. Lee

Styrke

93.921 mand

71.699

Tab

23.055 (3.155 døde, 14.531 sårede, 5.369 tilfangetagne/manglende)

22.231 (4.708 døde, 12.693 sårede, 5.830 tilfangetagne/manglende)

Slaget ved Gettysburg var det største flerdagesslag under den amerikanske borgerkrig og regnes blandt mange historikere som det afgørende vendepunkt i krigen.

Slaget foregik ved den lille by Gettysburg i det sydøstlige hjørne af staten Pennsylvania. Sydstatsgeneralen Robert E. Lee havde ført sin hær ind i nordstaten Pennsylvania for dels at true nordstaternes hovedstad Washington DC og dels for at lette presset fra Virginia, som to år inde i krigen havde lidt voldsomt under de to hæres manøvrer.

Om morgenen d. 1 juli, 1863, stødte fortroppen af af general Lees hær nærmest ved en tilfældighed sammen med en mindre afdeling af general George Gordon Meades nordstatshær. I løbet af dagen sluttede flere regimenter og brigader sig til på begge sider, og snart var slaget en realitet. General Lee var fra starten handicappet af, at hans normale "øjne", kavalerikorpset under general Stuart, var taget på en dristig, men formålsløs ekspedition langt bag fjendens linjer. General Lee vidste derfor ikke, at han inden længe ville stå over for hele nordstatshæren. Til gengæld havde general Meade opsnappet en nedskrevet ordre fra sydstatshæren, som fortalte præcis, hvor general Lees hær var på vej hen.

Slagets første dag sluttede med, at sydstatshæren missede en gylden mulighed for at indtage højdedragene nord for Gettysburg. Dette ville ifølge mange eksperter have afgjort slaget til general Lees fordel, men general Ewell, som kort forinden havde overtaget kommandoen over Thomas J. (Stonewall) Jackson korps efter, at sidstnævnte var blevet dræbt i Slaget ved Chancellorsville, tøvede for længe - noget som ifølge de fleste eksperter næppe ville være sket, hvis Jackson stadig havde haft kommandoen.

I løbet af natten mellem d. 1. og 2. juli ankom flere nordstatsdivisioner til slagmarken, hvor de forskansede sig på højdredragene både nord og syd for byen. Også general Lee modtog forstærkninger, men han var nu tvunget i offensiven over for en fjende, som både havde fordel af brystværn og højt terræn. Andendagen af slaget foregik hovedsagligt på sydflanken, hvor general Longstreet af Lee blev beordret til at forsøge at lave et gennembrud. Dette mislykkedes, men kun med en hårsbredde, da det efter en desperat kamp lykkede oberst Chamberlain fra nordstatshæren med kun et enkelt regiment at forhindre nordstatshærens venstre flanke i at blive rullet op.

Tredjedagen var alt eller intet for general Lee. Han havde forgæves forsøgt at bryde igennem både på nord- og sydflanken, så nu var tiden inde til at prøve et bryde igennem nordstatshærens center. Først lod han sit artilleri hamre løs på nordstatshærens stillinger i timevis i måske det største artilleribombardement på det nordamerikanske kontinent nogensinde. Dernæst samlede han alt, hvad han havde tilbage af friske tropper, satte general Pickett i spidsen og lod dem rykke frem i en gigantisk formation hen over det åbne terræn. Angrebet er siden blevet kendt som "Pickett's Charge" og udgør en af de mest kendte enkeltbegivenheder i Den amerikanske borgerkrig. Trods artilleribeskydningen var nordstatshæren imidlertid klar til at modtage dem, og selvom enkelte af Pickett's soldater nåede helt frem til nordstatshærens brystværn og kom i nærkamp, var resultatet næsten givet på forhånd: Pickett måtte trække sig tilbage med voldsomme tab.

Dermed var Slaget ved Gettysburg tabt for general Lee og sydstatshæren. I løbet af natten begyndte retræten tilbage til Virginia. Slaget havde kostet sydstatshæren næsten 30.000 døde, sårede og savnede, eller mellem en tredjedel og halvdelen af Lees styrker, og selvom krigen varede i endnu næsten to år, kom sydstatshæren sig aldrig rigtigt igen. Også nordstatshæren havde lidt voldsomme tab - over 20.000 - men pga. befolkningsovervægten og den nyligt indførte værnepligt havde man i nord langt lettere ved at erstatte tabene.

Fire måneder efter slaget indviede præsident Abraham Lincoln en kirkegård på slagmarken med sin berømte Gettysburg-tale, hvor han slog vigtigheden af krigen fast og fornyede sit løfte om at føre den til ende.

Ud over kirkegård er slagmarken i dag lavet om til nationalpark med museer og guidede ture, og selve byen er præget af souvenirbutikker. Er man interesseret i monumenter, rummer nationalparken mere end 1.400, så der er nok at se på.

[redigér] Billeder

I Lincoln Memorial i Washington DC, kan man se uddrag af nogle Lincolns taler, blandt andre hele teksten til Gettysburg-talen.	Udsigt over Gettysburg fra Oak Ridge, hvor en af slagets første og mest blodige kampe blev udkæmpet. 1.400 sydstatssoldater blev dræbt på under 20 minutter.	I dette stenhus, ejet politikeren Thaddeus Stevens og beboet af "Enken Thompson", havde Robert E. Lee hovedkvarter på slagets anden dag.	Little Round Top, hvor nogle af de hårdeste kampe blev udkæmpet slagets anden dag.
Også ved Devil's Den lige neden for Little Round Top blev der kæmpet hårdt.	Efter slaget var åen lige overfor Devil's Den, der løber mellem klipperne på billedet, så fyldt med lig, at den fik navnet "Slaughter Pen".	Endnu en af andendagens kendte slagmarker, The Wheatfield, der dengang faktisk var en hvedemark.	Området nedenfor Little Round Top og Round Top (som ses midt i billedet), blev efter krigen kendt som "Valley of Death".
Virginia Monument med statuen af Robert E. Lee ved Seminary Ridge. Herfra udgik Pickett's Charge.	Et blik fra Virginia Monument mod "The Copse of Trees" ved "The Angle" på Cemtetary Ridge. Dette var målet for Pickett's Charge. Sydstatstropperne skulle angribe ca. 1.300 meter op ad bakke, krydse en vej og forcere fire hegn, mens nordstatstropperne lå i dækning bag en stenmur.