Skarnbasse
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 |
|||||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||
|
|
Skarnbassen (Geotrupes stercorosus) er mellem 16 og 24 mm. Skarnbassen er en bille. Dens dækvinger er skinnende sorte med et blåt eller grønt skær. Kroppen er også sort, og den har korte ben med hår på.
Den lever mest i gødning fra pattedyr, som den graver gange nede under. Skarnbassen transporterer gødningen ned i hulen, den har gravet til sine larver, der spiser det.
Den flyver mest om natten i juni og i august-septemper. Når den flyver rundt laver den en brummende lyd, på den måde kan hanner og hunner finde hinanden. Hvis man tager skarnbassen op til øret, kan man høre en kradsende lyd, som skyldes, at dens bagkrops stive hår, som sidder inde under de sorte dækvinger, bliver gnedet op ad dækvingerne.
Skarnbassens fjender er små rovdyr som for eksempel pindsvin og flagermus, der også er natdyr, men den kan også blive ædt af fugle. Den lægger sine æg tæt på gødningen, fordi det er god næring for dens larver.
