Sekund (interval)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En sekund er intervallet mellem to nabotoner. Den faktiske afstand er enten en halv eller en hel tone. Hvis afstanden kun er en halv tone, kaldes intervallet en lille sekund og ellers en stor.
Som eksempel kan nævnes tonerne C og D. Intervallet mellem disse er en stor sekund. Afstanden mellem C og Db er en lille sekund, og det er afstanden mellem C# og D også. Hvis der ikke bruges løse fortegn, vil en sekund altid være mellem en tone, der skrives på en nodelinje og tonen i mellemrummet lige over eller under.