Prinsesse Alexandra
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- For alternative betydninger, se Prinsesse Alexandra (flertydig). (artikler, som begynder med Prinsesse Alexandra)
Hendes Højhed Prinsesse Alexandra, grevinde af Frederiksborg (født 30. juni 1964 i Hong Kong), oprindeligt navn Alexandra Christina Manley. Datter af Richard Nigel Manley og Christa Nowotny.
Den 18. november 1995 blev hun gift med Prins Joachim; de blev separeret 22. september 2004 og skilt 8. april 2005.
Ved skilsmissen skiftede hun titel fra Hendes Kongelige Højhed til Hendes Højhed. I forbindelse med Dronningens fødselsdag 16. april 2005 blev prinsesse Alexandra tildelt titlen grevinde af Frederiksborg.
Prinsesse Alexandra er æresmedlem af København Zontaklub I, honorært medlem af Dansk Primula Klub, samt ærespræsident for UNICEF Danmark. Desuden er prinsessen blandt andre protektor for Radiopigekoret, Dansk Landsforening for Laryngectomerede, Kniplings-Festivalen i Tønder og Randers Regnskov.