Præ-rafaeliter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Det Prærafaelitiske Broderskab blev stiftet i 1848, inspireret af ridderne om det runde bord fra Kong Arthur og Camelot-legenden og bestod, i første omgang, af tre venner i 20´erne, som var kunstnere og digtere: Dante Gabriel Rosetti, William Holman Hunt og John Everett Millais.

Sammen ønskede de at forny engelsk kunst og at bryde med det, de havde lært på kunstakademiet. De søgte tilbage til den kunst, som lå før højrenæissancen, fra før Rafael og tog fat dér, hvor middelalderen slap. Deres tidligste billeder hentede inspiration fra litteraturens verden, særlig John Keats, William Shakespeare og Dante Alighieri, men især Alfred Lord Tennyson. Tennysons værk Idylls of the King (1859) var en opdateret victoriansk version af Sir Thomas Malorys middelalderværk Le Morte d'Arthur (1485) og Tennysons version medførte en fornyet interesse i den tidlige monarks univers, hvilket særligt afspejles i mange af præ-rafaeliternes værker. Tennysons værker var senromantiske revitaliseringer af middelalderens ridderromaner, med skønjomfruer osv. og blev en helt central inspirationskilde for broderskabet, som havde fornemmelsen af, at verden havde mistet sin fortryllelse, men at middelalderverden bød på noget mere. For dem repræsenterede middelalderuniverset noget fortryllet i en ellers affortryllet verden, hvor industrialiseringens begyndelse genererede en nostalgisk længsel i dem efter det uspolerede landskab og stabilitet.