Piskesmæld

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Piskesmæld (engelsk whiplash) er betegnelsen for den hændelse som sker, når nakken bliver brutalt vredet forover hyperflexion eller bagover hyperextension. En sådan overstrækning forstuver bløddelene i halshvirvelsøjlen hvilket akut kaldes en piskesmældsskade. Skaden opstår som oftest i forbindelse med trafikuheld med påkørsel bagfra, men den kan også opstå ved andre former for uheld, hvor nakken bliver påvirket. Generne efter et piskesmæld er som oftest nakkestivhed, smerter i nakke og skuldre samt hovedpine. Typisk vil disse fortage sig efter nogle dage eller få uger, men for enkelte mennesker giver et piskesmæld kroniske smertesymptomer.

Piskesmæld er meget omdiskuteret, idet det som oftest ikke er muligt for læger ved hjælp af MR scanning, CT scanning eller andre typer af billeddannende undersøgelser at se fysiske skader på patienten, idet skaden som oftest er i bløddelene (ledbånd og muskler).

Det kan derfor være svært for patienter at møde forståelse for deres gener, der som oftest resulterer i, at de ikke længere kan fungere på samme vis, som de kunne tidligere. Kvinder er i overtal, når der tales om piskesmæld. En årsag kan være, at de er mindre fysisk stærke end mænd, og derfor er mere disponerede for en skade af ovennævnte karakter. Whip lash diagnosen er anerkendt af nogle læger, men betragtes af andre som værende af psykosomatisk karakter. (psykosomatisk betyder samspillet mellem lægelige og sjælelige mekanismer - især om psykens indflydelse på fremkomsten af legemlige sygdomme) Piskesmæld er altså i nogens øjne hysteri. Læs evt. Lise Ehlers. Store mænd og syge kvinder. Gyldendal 2002.

Patienter oplever gener som: nakkestivhed, hovedpine, rygsmerter, lysfølsomhed, påvirket syn, overfølsomhed overfor støj, svimmelhed, søvnløshed, øresusen eller ringen for ørerne, manglende følelse i arme eller hænder/fingre, strålende smerter ud i armene, problemer med korttidshukommelse, koncentrationsbesvær, nedsat libido, følelsen af at være "ved siden af sig selv" samt træthed. Patienters tilstand kan endvidere resultere i nedtrykthed samt depression.

Der er endnu ikke erfaring nok på området til at kunne fastslå, hvorvidt symptomerne mildnes med tiden. De fleste opnår dog en bedring indenfor en årrække.