Nordisk Råds litteraturpris

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Nordiske flag

Nordisk Råds litteraturpris blev oprettet af de nordiske landes regeringer i 1961. Prisen uddeles én gang om året, første gang i 1962. I 1962 var prisen på 50.000 DKK; siden 1995 har den været på 350.000 DKK.

Prisen gives for et skønlitterært værk skrevet på et af de nordiske landes sprog. Prisens formål er at øge interessen for landenes litteratur og sprog samt for det nordiske kulturfællesskab.

[redigér] Prisuddeling

Bedømmelseskomitéen udpeges af Nordisk Ministerråd og har 10 medlemmer, to fra hvert land. Der kan desuden deltage medlemmer der taler færøsk, grønlandsk eller samisk hvis et værk på et af disse sprog nomineres. Komitéen tager beslutning ved simpelt flertal.

Normalt holder komiteen ét årligt møde i januar og meddeler kort derefter hvem der modtager årets pris.

Ved bedømmelsen kan værker udgivet inden for de to seneste år komme i betragtning, dog de seneste fire år for værker på andre sprog end norsk, svensk eller dansk.

Komitéens medlemmer fra de enkelte lande nominerer to værker per land. Derudover kan der nomineres værker på færøsk, grønlandsk og samisk. Værker der ikke foreligger på dansk, norsk eller svensk, skal oversættes til ét af disse sprog for at kunne blive nomineret.

[redigér] Prismodtagere

Neden for er en liste over alle prismodtagere siden 1962. Bemærk at prisen i 1965 blev delt mellem to modtagere.

1962 Eyvind Johnson, Sverige, Hans nådes tid
1963 Väinö Linna, Finland, Täällä pohjantähden alla III (Sønner af et folk)
1964 Tarjei Vesaas, Norge, Is-slottet
1965
- William Heinesen, Færøerne, Det gode Håb
- Olof Lagercrantz, Sverige, Från Helvetet till Paradiset
1966 Gunnar Ekelöf, Sverige, Diwán över Fursten av Emgión
1967 Johan Borgen, Norge, "Nye noveller"
1968 Per Olof Sundman, Sverige, Ingenjör Andrées luftfärd
1969 Per Olov Enquist, Sverige, Legionärerna
1970 Klaus Rifbjerg, Danmark, Anna, jeg, Anna
1971 Thorkild Hansen, Danmark, Slavernes øer
1972 Karl Vennberg, Sverige, Sju ord på tunnelbanan
1973 Veijo Meri, Finland, Kersantin poika (svensk titel: Sergeantens pojke)
1974 Villy Sørensen, Danmark, Uden mål - og med
1975 Hannu Salama, Finland, Siinä näkijä missä tekijä (svensk titel: Kommer upp i tö)
1976 Ólafur Sigurðsson, Island, Að laufferjum og að brunnum (svensk titel: Du minns en brunn)
1977 Bo Carpelan, Finland, I de mörka rummen, i de ljusa
1978 Kjartan Fløgstad, Norge, Dalen Portland
1979 Ivar Lo-Johansson, Sverige, Pubertet
1980 Sara Lidman, Sverige, Vredens barn
1981 Snorri Hjartarson, Island, Hauströkkrið yfir mér (svensk titel: Höstmörkret över mig)
1982 Sven Delblanc, Sverige, Samuels bok
1983 Peter Seeberg, Danmark, Om fjorten dage
1984 Göran Tunström, Sverige, Juloratoriet
1985 Antti Tuuri, Finland, Pohjanmaa (Arven)
1986 Rói Patursson, Færøerne, Likasum (Ligesom)
1987 Herbjørg Wassmo, Norge, Hudløs himmel
1988 Þór Vilhjálmsson, Island, Grámosinn Glóir (Glødende mos)
1989 Dag Solstad, Norge, Roman 1987 (Brudgom)
1990 Tomas Tranströmer, Sverige, För levande och döda
1991 Samen Nils-Aslak Valkepaää, Finland, Beaivi, áhcázan (Solen, min far)
1992 Fríða Á. Sigurðardóttir, Island, Meðan nóttin liður (Mens natten går)
1993 Peer Hultberg, Danmark, Byen og Verden
1994 Kerstin Ekman, Sverige, Händelser vid vatten
1995 Einar Már Guðmundsson, Island, Englar alheimsins (Universets engle)
1996 Øystein Lønn, Norge, Hva skal vi gjøre i dag og andre noveller
1997 Dorrit Willumsen, Danmark, Bang. En roman om Herman Bang
1998 Tua Forsström, Finland, Efter att ha tillbringat en natt bland hästar
1999 Pia Tafdrup, Danmark, Dronningeporten
2000 Henrik Nordbrandt, Danmark, Drømmebroer
2001 Jan Kjærstad, Norge, Oppdageren
2002 Lars Saabye Christensen, Norge, Halvbroren
2003 Eva Ström , Sverige, Revbensstäderna (Ribbensbyerne)
2004 Kari Hotakainen, Finland, Juoksuhaudantie (Hjemmefronten)
2005 Sigurjón Birgir Sigurðsson (Sjón), Island, Skugga-Baldur (Skygge-Baldur)
2006 Göran Sonnevi, Sverige, Oceanen