Nobelium

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

102	Mendelevium ← Nobelium → Lawrencium
Yb ↑ No ↓	Det periodiske system

Udseende
Billede:− Ukendt, formentlig sølvgråt/metallisk
Generelt
Kemisk symbol:	No
Atomnummer:	102
Atommasse:	(259) g/mol
Grundstofserie:	Actinider
Gruppe:	ingen
Periode:	7
Blok:	f
Elektronkonfiguration:	[Rn] 5f¹⁴ 7s²
Elektroner i hver skal:	2, 8, 18, 32, 32, 8, 2
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin:	1,3
Fysiske egenskaber
Tilstandsform:	fast stof
Smeltepunkt:	827 °C

Nobelium, også kendt som unnilbium, er et syntetisk grundstof som har symbolet No og atomnummer 102. Nobelium er et radioaktivt grundstof som fremstilles ved at bombardere curium med kulstofioner. Det blev indentificeret første gang i 1958 af et forskningshold med Albert Ghiorso og Glenn T. Seaborg i spidsen.

[redigér] Karakteristika

Der vides kun lidt om nobelium og der har kun været fremstillet meget små mængder af det. Det har ikke været brugt udenfor forskningslaboratorier. Dets mest stabile isotop, ²⁵⁹No, har en halveringstid på 58 minutter og henfalder til ²⁵⁵Fm eller til ²⁵⁹Md.

[redigér] Historie

Nobelium (opkaldt efter Alfred Nobel) blev opdaget af Albert Ghiorso, Glenn T. Seaborg, John R. Walton og Torbjørn Sikkeland i april 1958. De brugte en ny tungions lineær accelerator (forkortet HILAC) til at bombardere curium (en blanding af 95% ²⁴⁴Cm og 4.5% ²⁴⁶Cm) med ¹²C-ioner, hvilket resulterede i ²⁵⁴No, som havde en halveringstid på 55 sekunder. Dette blev gentaget og bekræftet af sovjetiske forskere i Dubna.

Et år tidligere havde svenske forskere dog annonceret at de havde fremstillet en isotop af grundstof nummer 102. De havde skabt en isotop med en halveringstid på 10 minutter ved at bombardere ²⁴⁴Cm med ¹³C-kerner. Derfor blev det besluttet at give det nye grundstof navnet nobelium. Efterfølgende forsøgte russiske og amerikanske forskere forgæves at eftergøre svenskernes eksperimenter.

I 1966 blev eksperimenterne fra 1958 bekræftet af forskere fra Berkeley, som også beviste eksistensen af ²⁵⁴No (halveringstid 55 s), ²⁵²No (halveringstid 2.3 s), and ²⁵⁷No (halveringstid 23 s).

[redigér] Isotoper

13 radioisotoper af nobelium er blevet karakteriseret, hvor de mest stabile er ²⁵⁹No med en halveringstid på 58 minutter, ²⁵⁵No med en halveringstid på 3.1 minutter, and ²⁵³No med en halveringstid på 1.7 minutter. De resterende radioaktive isotoper har halveringstider der er kortere en 56 s.

Atommassen for de kendte nobeliumisotoper går fra 249.088 u (²⁴⁹No) til 262.108 u (²⁶²No). Henfaldsmekanismerne for nobeliumisotoper er alfahenfald og spontan fission. Hovedhenfaldsproduktet er grundstof nummer 100, fermium.