Nidhug
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nidhug er en drage fra den nordiske mytologi. Kilderne til dette uhyggelige væsen er først og fremmest Snorres Edda og to digte i den Ældre Edda, Grimnirs tale og Vølvens spådom.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Nidhug i Snorres Edda
Snorre beskriver Nidhug som et væsen, der ligger ved brønden Hvergelmir i dødsriget Niflheim under jorden og gnaver i den ene af verdenstræet Yggdrasils tre rødder. Ved Hvergelmir, er der et utal af slanger og mange floder flyder fra dens kilde og her kommer de værste blandt de døde, menedere og mordere og pines af Nidhugs næb.
Nidhug er altid i stridigheder med den ørn, der beboer Yggdrasils top. Egernet Ratatosk, der bringer bud mellem alle, bringer avindsord mellem de to fjender.
[redigér] Den ældre edda
Snorres kilder til uhyret Nidhug er tydeligvis to digte fra den ældre edda.
[redigér] Grimnirs tale
I Grimnirs tale har han tydeligvis hentet beretningen om ormen, der slynger sig om verdenstræets rødder og suger dets rødder.
- Ratatosk er et rendende Egern
- paa Asken Yggdrasil,
- Ørnens Ord skal han ovenfra bære
- og sige Nidhågg forneden.
- Fire Hjorte det højeste Skud
- med hævede Halse gnaver:
- Dain, Dvalin, Duneyr og Duratror.
- Under Yggdrasils Ask er af Orme fler
- end tankeløs Tosse aner:
- Goin og Moin, de er Gravvitnirs Sønner,
- Graabag og Gravvållud,
- Ofnir og Svafnir skal evigt, tror jeg,
- tære paa Træets Kviste.
- Asken Yggdrasil Anløb lider
- mer end man tænker, thi Toppen
- ruskes af Hjort, den raadner paa Siden,
- Nidhågg hærger forneden.
-
- Fra Thøger Larsens oversættelse Nordens Gudekvad 1926, Grimnirs Maal 32 - 35
[redigér] Vølvens spådom
Det andet digt fra den ældre edda hvor Nidhug optræder er Vølvens spådom. Her nævnes Nidhug i vers 39 og 40, der beskriver en af de sale som de døde samles i. Dette er salen for menedere, mordere og som der står: den, som lokker en andens/ Mø til Elskov./ Dér suged Nidhug de døde Lig.
Mest berømt er Nidhug dog fra det sidste vers i dette digt. Efter at have beskrevet ragnarok, fremmaler vølven, Gimle, den smukke verden, der skal komme efter undergangen. Men endnu et syn har hun inden digtet ender. Et mærkeligt og uhyggeligt billede, der afslutter hendes syner:
- Der kommer den mørke
- Drage flyvende,
- den skinnende, nede
- fra Nidefjælde.
- Over Sletten den flyver;
- i Fjedrene slæber
- Nidhug Lig.
- Nu må hun synke.
- Fra H.G. Møllers oversættelse af Den ældre Edda 1870
[redigér] Eksterne links
Gylfis forblændelse fra Snorris Eddasagn oversat af Thøger Larsen
