Maskinkode

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Maskinkode er det "sprog" som en computer, eller mere præcist: computerens cpu forstår. Dette "sprog" er dybest set en tabel, som knytter en lille, simpel "handling" til forskellige binære tal. Et program i maskinkode består af en række instruktioner i form af binære tal i en bestemt rækkefølge, som cpu'en læser ét for et, og udfører den handling der er knyttet til hvert af dem.
Tabellen over tal og instruktioner kaldes for mikrokoden for den pågældende cpu-type. Forskellige typer cpu'er har vidt forskellige mikrokoder; samme handling (f.eks. at addere to tal) vil som ofte være knyttet til forskellige binære tal hos forskellige cpu'er, og én cpu kan have instruktioner i sin mikrokode som slet ikke findes hos en anden slags cpu.

Maskinkode er dybest set det eneste som en computer "forstår", og der er grundlæggende set tre måder at udarbejde et program i dette "sprog":

• Man kan slå instruktionerne op i tabellen over cpu'ens mikrokode én for én, og notere de tilsvarende binære tal ét for ét. Denne manuelle metode kan man til nød ty til hvis man skal lave helt simple rutiner eller småændringer i et eksisterende program.
• Man kan skrive sit program i et andet sprog end maskinkode, og så overlade det til et specielt program at "oversætte" denne såkaldte kildekode til maskinkode. Man skelner mellem:
  • Højniveau programmeringssprog som f.eks. BASIC eller C++, hvor man ikke behøver indrette sit program efter nogen bestemt cpu - dette klares af en compiler
  • Lavniveau assemblersprog, som er indrettet efter en bestemt cpu's mikrokode, men i stedet for binære tal bruger man mere "sigende" navne for de enkelte instruktioner. På dansk kunne de hedde "Hent", "Addér", "Sammenlign" osv., om end med engelsksprogede (og gerne forkortede) ord.