Marstal
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Marstal er Ærøs største by med 2.229 indbyggere (2006). I 1500-tallet var Marstal et lille fiskerleje, der fra 1700-tallet udviklede sig til en betydningsfuld søfartsby. Navnet kommer af ordet "hestestald".
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Erhvervsliv
Byen er øens vigtigste handelsby med mange forretninger. Søfarten er stadig en vigtig del af byens erhvervsliv med Danmarks største coaster-flåde, værfter, rederier og ikke mindst Navigationsskolen, som gennem mere end hundrede år har uddannet navigatører til den danske handelsflåde.
Marstal Fjernvarme har siden 1996 og indtil 2001 været kendt for at have verdens største solfangeranlæg. Solen står dog kun for 15% at forsyningen, mens den øvrige forsyning er baseret på spildolie. Anlægget blev i december 2002 udvidet med yderligere 10.000 m2 solfangerpaneler og har dermed genvundet sin mangeårige position som verdens største solfangeranlæg til fjernvarme.
- Se også artiklen Vedvarende energi på Ærø
[redigér] Historie
- 1634 I læ af Eriks Hale boede en ikke ubetydelig fiskerbefolkning. Hertugen, der havde fået denne del af øen, lod forpagteren af sin gård "Gudsgave" sælge landbrugsprodukter til Marstals fiskere. Handelen foregik i begyndelsen med stedets egne produkter, som man afhændede dels i kongeriget dels i hertugdømmerne, hvor til man havde let adgang gennem et løb ud til Østersøen. På den tid skulle al handel gå over de privilegerede købstæder. Marstal skipperne og oplandets bønder drev der for smughandel og Marstals flåde voksede eksplosivt. Smughandelen var nødvendig for det Ærøskibene blev anset som tilhørende kongeriget, når de kom til hertugdømmerne, og omvendt i kongeriget blev de anset for hertugdømmets skibe, og blev der for ramt af ekstra told og havneafgift. Smughandelen var en anerkendt og accepteret levevej i Marstal i den periode.
- 1729 overgik Søbygårds og Gudsgave len til kongen, medens den midterste del af øen først kom med i 1750, og marstallerne fik en fortrinsstilling ved at være anerkendt som fartøjer under kongeriget en snes år før købstaden Ærøskøbings skibe og kunne der for sejle under de samme betingelser.
- 1825 byggede man med frivillig arbejdskraft en lang stenmole, der senere udbyggedes med havnepladser og kajanlæg på landsiden. Husene i Marstal blev anlagt langs gangstierne, der førte op fra havnens anløbsbroer. Efterhånden som byen voksede blev der anlagt tværgående ringveje som afsluttende ring omkring byen.
Byens trange pladsforhold bevirkede at husene ofte blev anbragt vilkårligt.
- 1850 var Marstals handelsflåde på fode igen efter de sløje år efter Napoleonkrigene.
- 1864 krigen bevirkede at forbindelserne med hertugdømmerne og Sønderjylland blev afbrudt. Den omfattende skibsfart i bunden af Østersøen led hermed et knæk. Marstalskipperne anskaffede skonnerter og fandt en ny levevej ved at sejle på langfart.
- 1880 gik man over til tre mastede skibe som ofte blev bygget på værfter i Marstal.
- 1890 var der ca. 350 sejlskibe hjemmehørende i Marstal.
- 1914 1. Verdenskrig kostede mange Marstalsøfolk livet. Ærø mistede 53 søfolk og 42 skibe, de fleste fra Marstal.
- 1915-1938. Mellemkrigstiden var en bestandig kamp for at overleve. Sejlskibene blev fortrængt
fra de sidste pladser af motordrevne større skibe. Kun Newfoundlandsfarten var for urentabel for dampskibene - endnu. Her sejlede en stor del af Marstals tre- og tomastede skonnerter med fiskeladninger ud fra den vidtstrakte Labradorkyst og Newfoundland.
- 1939. 2. Verdenskrig tog over 80 af øens søfarende hovedsagelig fra Marstal og omegn
- 2006. Marstal og Ærøskøbing kommuner blev den 1/1-2006 til Ærø Kommune og har Jørgen Otto Jørgensen som borgmester.
En femtedel af den danske coasterflåde er i dag hjemmehørende i Marstal. Marstal Navigationsskole er i fortsat vækst og er et vigtig led i byens fremtidige udvikling. Kilde: E. Kroman: Marstals Søfart
[redigér] Marstal kirke
Kirken er opført i 1738. Før den tid benytteds Rise kirke. Kirkens tværskib er fra 1772 og tårnet fra 1920. 7 kirkeskibe vidner om byens tilknytning til havet og søfartens udvikling fra 1700-tallets jagt til vor tids coaster. Middelalderdøbefonden er opstillet 1870 og stammer fra Tranderup kirke og afløste en transportabel font på en trefod af træ. De blå bænke symboliserer havet og evigheden, mens den røde farve på alter og prædikestol minder om Jesu blod og kjortel og er samtidig kærlighedens farve. Altertavlen er malet af marine- og grønlandsmaler Carl Rasmussen i 1881 og forestiller Jesus, der stiller stormen på Genezaret Sø. På den nu nedlagte kirkegård findes gamle gravstene samt mindeplade for de omkomne marstalske søfolk i de to verdenskrige. Kirkegården er flyttet uden for byen 1896 på grund af pladsmangel. Kirken er forsynet med et Frobeniusorgel fra 1973 og udbygget 1995 til i alt 16 stemmer.
Kilde: Ærø Turistbureau
[redigér] Turisme
Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådhavn. Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder i 1825. Der er mange restauranter og cafeer i de hyggelige gader og stræder. Besøg Marstal Søfartsmuseum med mange minder fra Marstal by og dens søfartsliv. Der er campingplads, vandrerhjem og hoteller. Besøg også stranden (syd for byen) på Eriks Hale med de maleriske badehuse.
