Mani (sindstilstand)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Udtrykket mani stammer fra græsk og betegner en helbredelig form for sindssyge. Den udgør en fase af maniodepressiv sindslidelse. Manien karakteriseres ved sjælelig og legemelig uro og irritabilitet med tankeflugt, storhedsvandvid og taletrang.

Manisk: Sygeligt opstemt eller optaget af noget.

Mani hos en psykiatrisk patient kan beskrives som værende forhøjet stemningsleje uden grund og kan variere fra ubekymret jovialitet til ustyrlig eksaltation. Opstemtheden ledsages af forøget energi med hyperaktivitet, taletrang og nedsat søvnbehov. Opmærksomheden kan ikke fastholdes, og patienten distraheres meget let. Selvfølelsen er ofte øget til det opblæste med storagtige ideer og overdreven selvtillid. Tab af normale sociale hæmninger kan resultere i adfærd, som er hensynsløs, dumdristig, ude af takt med omstændighederne og patientens sædvanlige opførsel.