Lukas
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lukas (fra romersk Lukanus eller Lukius) levede i det 1. århundrede, og nævnes i Det Nye Testamente som læge og som Paulus' medarbejder og rejseledsager. I 2. Timotheusbrev nævnes han som den, der er hos Paulus til det sidste.
I kirkelige traditioner tillægges han forfatterskabet til Lukasevangeliet og Apostlenes Gerninger. Det afvises dog alment, idet det billede man får af Paulus i Apostlenes Gerninger, næppe kan komme fra en, der har kendt ham personligt.
I den sene oldtid og tidlige middelalder opstod legenden, at Lukas skulle være maler, og have malt det første ikon, et billede af Jomfru Maria, den såkaldte Sorte Madonna af Częstochowa. Der er dog ingen belæg for den antagelse.
I et forsøg på at gøre Lukas til øjenvidne til Jesus, blev han blandt nogle kirkefædre sat i forbindelse med de 72 disciple, Jesus udsendte som beskrevet i Lukasevangeliet, kapitel 10. Heller ikke denne tradition findes der belæg for.
Lukas' evangelistsymbol er den bevingede okse
[redigér] Se også
[redigér] Kildehenvisning
- Politikens Bibelleksikon, 1992
- Gads Danske Bibelleksikon, 1982
- Det Nye Testamente, 1992
- Det nye testamente og de første kristne årtier, Bent Noack, 1994
