Kyndelmisse
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kyndelmisse eller kyndelmisse knude kaldes også Kjørmes Knud. Kyndelmisse er en fordanskning af de latinske ord for lysmesse: kyndel = candela, der betyder lys og missa betyder messe. Det er dagen, der i folketraditionen markerer at halvdelen af vinteren er gået og den fejres i kirken som en lysfest. Katolikkerne fejrer stadig lysmessen, hvor kirkens lys indvies med lysprocessioner. Festen afholdes 2. februar til minde om Jesu fremstilling i templet (Luk. 2,22-40) og Jomfru Marias renselse 40 dage efter Jesu fødsel. Lysfesten kan spores helt tilbage til det 6. århundrede, men er idag ikke længere en officiel helligdag i Danmark. I 1770 bestemte Struensee at kyndelmisse sammen med andre mindre helligdage skulle afskaffes. Selvom kyndelmisse i over 200 år ikke har haft officiel status, er der dog tendens til at flere og flere kirker markerer dagen med særlige lysgudstjenester. Ved kyndelmisse afholdtes Kjørmes-gilde, traditionelt et sammenskudsgilde, hvor der spistes en kraftig suppe, pandekager med øl og brændevin eller stuvet hvidkål med flæsk og pølse.
Mange traditioner og varsler er knyttet til kyndelmisse. Frugttræer piskes med ris for at sikre en god høst, rituelle pløjninger skulle også sikre god høst. Flæsk skulle spises for at forhindre hunger og vejret på denne dag kunne spå om forårets komme. F.eks. hvis det blæser så meget at 18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden så vil foråret snart være på vej og Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø.
[redigér] Kilder/Henvisninger
- Niels Bekkevold, "Ved kyndelmisse skal du spise pandekager". Søndagsavisen, 30. januar 2005, side 2.
- Povl Engelstoft: Hagerups konversationsleksikon, 1951. Bind 6, side 449.
- (www.kirken-underviser.dk/artikler/kyndelmisse.htm) Christina Smith: Kyndelmisse, Kirken underviser
- Kyndelmisse fra Dansk Historisk Fællesråd
