Kassettebåndoptager
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En kassettebåndoptager er en båndoptager der benytter de kassettebånd som den hollandske elektronik-fabrikant Philips lancerede i 1963. Ordet kassettebåndoptager bruges ofte om apparater der både kan føje nye indspilninger til et bånd og afspille det igen, og sågar om apparater der kun kan afspille.
Kassettebåndoptageren havde et antal fordele frem for såvel spolebåndoptagere og grammofoner: Kassettebånd fylder mindre, og er mindre sårbare og nemmere at håndtere end båndspoler og grammofonplader. De første båndoptagere var stationære apparater der krævede strøm fra en stikkontakt, men i 1970'erne kom transportable modeller hvor netledningen kunne fjernes og apparatet i stedet drives fra batterier — ofte med en indbygget transistorradio.
I 1979 markedsførte Sony den første walkman; en kompakt kassettebåndoptager man kunne have i lommen, mens man lyttede til musik gennem et par høretelefoner. De første af slagsen krævede godt nok en stor jakkelomme, men der gik ikke mange år før man kunne få modeller der snildt kunne være i en skjortelomme. Flertallet af dem kunne kun afspille bånd, men der fandtes modeller der også kunne optage via en indbygget mikrofon.
I dag overtages kassettebåndoptagerens rolle som transportabelt musik-medie af mp3-afspillere.
