Johan 1. Sverkersson af Sverige

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Johan Sverksson (1201-10. marts 1222) var svensk konge fra 1216. Johan var søn af Sverker Karlsson den yngre og Ingegerd Birgersdatter av Bjälboslægten.

Johan Sverkersson, i ældre kilder nogengange kaldt for Jon og ofte forvekslet med Jon Jarl, var på mødrene side i slægt med Bjälboslægten gennem den mægtige folkunga Birger Brosas datter. Johan blev i 1216 valgt til konge, sandsynligvis på grund af dette slægtsskab. I 1219 blev han kronet i Linköping. Om Johan siges det i Vestgøtalovens kongeliste at han var «barnlig» for alderen og meget velvillig samt at han regerede i tre vintrer, døde strådød på Visingsö og blev begravet i Alvastra kloster.

Johans død skete i 1222, og måske var han regnet som mindreårig fram til 1219 og stod under formynderskab. Under hans korte styre blev der foretaaget en svensk hærtog til Estland. Efter at kong Johan selv var vendt tilbage til Sverige blev Johans frænde, jarlen Karl Døve af Folkungaslægten, og hans kansler, biskop Karl Magnusson (Bjälboslægten) i Linköping dræbt i Slaget ved Leal (Lihula) den 8. august 1220 mod de hedenske esterne. Johan og hans forbundsfæller gjorde en del erobringer i Estland, men ikke noget som bestod. Selv kristningen var mislykket da det viste sig at så vel danskerne som Tyske Orden allerede havde været der og efterladt en tysk biskop.

Johan stod på god fod med det katolske hierarki, og på trods af at paven havde ønsket Erik Eriksson som konge, fik han bekræftet og udvidet flere af hans forgængeres privilegier til de kirkelige institutioner.

Johan forblev ugift og barnløs da han døde 21 år gammel, og med ham uddøde sverkerslægten.