Jens Munk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jens Munk var en dygtig dansk søofficer (1579-1628), som af kong Christian 4. i 1619 blev sendt af sted for at finde søvejen til Indien gennem Nordvestpassagen. Jens Munk var født i den norske byen Arendal, hvor hans far Erik Munk var lensherre.

Jens Munk nåede den store Hudsonbugt i Canada ved floden Churchill, hvor han og besætningen overvintrede, dels på skibet, dels i en hytte på land. Da foråret kom, var kun 3 i live af den 64 mand store besætning, resten var døde af skørbug (fejlernæring som følge af C-vitamin-mangel). Skørbug var den hyppigste dødsårsag for sømænd helt op til midten af 1700-tallet, hvor englænderne fandt ud af, at den tradtionelle kost af beskøjter og saltet kød skulle suppleres med C-vitaminrige citrusfrugter på lange rejser.

De 3 overlevende fik rigget det mindste skib, Lamprenen, til, og det lykkedes dem at sejle skibet tilbage til Bergen. Her fik de en brutal modtagelse, da lensmanden i Bergen kastede Jens Munk i fængsel for spild af kongens skibe og menneskeliv. Kongen fik dog frigivet Jens Munk, og hans beretninger om landet i Hudsonbugten fik kongen til at overveje en koloni i dette arktiske område. Det blev ikke til noget, og Jens Munks opdagelserejse blev aldrig nogen gevinst for Danmark.

Ironisk nok blev Hudsonbugten et meget eftertragtet område fra 1650'erne, da franskmændene og englænderne sloges om kontrollen over dette område. Baggrunden for interessen var det meget flotte pelsværk, som findes der.

[redigér] Jens Munk og Heibergs Elverhøi

I Elverhøj (1828) har Heiberg behændigt indflettet Jens Munks skæbne. Elisabeth Munk siger således bl.a.:[1]

Jeg veed jo, da min Fader var beredt

Til anden Gang at gjæste Nordens Pol,

Bebreided Kongen ham med Vredes-Ord

Det Udfald som hans første Reise fik,

Og Skibenes og Mabets Forliis.

Han svarte rask, et Ord det andet tog,

Forbittret Kongen slog til ham med Stokken.

Det er et gammelt Sagn, at hvem Kong Christian

I Vrede har berørt, kan ikke leve;

Min Fader har stadfæstet

[redigér] Henvisninger

• kort: [2]
• bog: Thorkild Hansen, Jens Munk - Gyldendal, 1969 (udkommet i flere udgaver og mange oplag)