Interregnum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Interregnum er tiden fra en konges død, til en ny krones. Ofte undgåes disse perioder ved at proklamere Kongen er død, kongen længe leve og dermed udråbe den nye konge ved den forriges død. Af og til er perioden dog betydeligt længere, og den kan da få stor social og politisk betydning. Et interregnum kan med andre ord betragtes som et særtilfælde af den situation, der opstår i et magttomrum.

Indholdsfortegnelse 1 Længere perioder af interregnum 1.1 I Danmark 1.2 I Norge 1.3 I England

[redigér] Længere perioder af interregnum

[redigér] I Danmark

1. 1103-1104 Erik Ejegod dør 1103, Niels bliver konge 1104
2. 1146-1157 Svend, Knud og Valdemar sloges om magten (borgerkrig), dvs interregnum fra Erik Lam til Valdemar den Store
3. 1332-1340 (Den kongeløse tid) Danmark var pantsat til og som følge heraf besat af holstenerne. Tilstanden ophørte med Grev Gerts død i Randers, dvs interregnum fra Kristoffer II til Valdemar den Store
4. 1523 et par måneder på grund af kamp om valg af Frederik I
5. 1533-1534 rigsrådet vægrede sig ved efter Frederik Is død at vælge den luthersk inspirerede Christian III. Tiden fra 10. april 1533-4. juli 1534

[redigér] I Norge

1481–1483

[redigér] I England

Perioden 1649-1660 hvor England var en republik under Oliver Cromwell.

Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Du kan også give den en bedre beskrivelse.