Henrik Qvortrup
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Henrik Qvortrup blev uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 1991. Derefter arbejdede han på forskellige danske dagblade som bl.a. politisk reporter og redaktør. I 1997 blev han redaktionschef på Ekstra Bladet og året efter spindoktor for Anders Fogh Rasmussen. Fra 2000 til 2001 var han en del af chefredaktionen på B.T., men efter at være blevet fyret, tog Henrik Qvortrup chefredaktørposten på ugebladet Se og Hør, hvor han stadig er.
Medvirkede i 2005-2006 i tv-programmet Jersild og Spin på DR2. Optræder ofte som politisk kommentator på tv i forskellige sammenhænge.
Uddelte for første gang Se og Hørs nystiftede journalistpris den 10. november 2006 til de to Berlingske journalister Michael Bjerre og Jesper Larsen for deres dækning af grundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen. Prisen er på 150.000 kr. Er desuden en aktiv foredragsholder, skribent og debatør.
Denne biografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |