Gudenå
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gudenå også kaldet Gudenåen er på trods af navnet en flod beliggende i Østjylland og er Danmarks længste vandløb. Dog er den vandrigeste Skjern Å.
Længde | 158 km |
Niveauforskel | 70 m |
Vandgennemstrømning | 32,4 m³/s |
Udspring | Tinnet Krat 70 m over havet N55°54'00" E09°24'00" |
Udløb | Randers 0 m over havet N56°28'00" E10°03'00" |
Land | Danmark |
Amt | Vejle, Århus og Viborg |
Kommuner | Tørring-Uldum, Brædstrup, Gedved, Ry, Silkeborg, Gjern, Kjellerup, Bjerringbro, Hvorslev, Langå, Randers og Sønderhald |
Sogne | ??? |
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Geografi
[redigér] Fauna
[redigér] Historie
Helt tilbage fra oldtiden har Gudenåen været én af Jyllands hovedveje. Det vidner de mange bopladser om, og på trods af mange fald og forhindringer har det nok været lettere at transportere ting ad vandvejen end gennem et vildnis helt uden eller med elendige veje.
Man har i gamle retsprotokoller fundet vidnesbyrd om pramfart i 1400-tallet. Kong Christoffer af Bayern (1418-48) bekendtgjorde, at "trækkarle havde lov til at slæbe pramme op langs åen med tov".
I 1799 blev der udarbejdet en plan, som indebar regulering af ålegårdene og anlæggelsen af en handelsplads ved Silkeborg, men planen strandede på modstand fra lodsejerne langs åen, ikke mindst fra Ans Kro, der frygtede konkurrencen om købmandshandlen, som de stort set havde eneret på.
I den første del af 1800-tallet anlagde man den første træksti.
Efterhånden blev pramfolkene dygtigere, og der blev anlagt tørvefabrikker og teglværker langs åen, som udviklede sig til egnens hovedtrafikåre for både varer og passagerer.
Med anlæggelsen af Silkeborg Papirfabrik og oprettelsen af en handelsplads nåede pramfarten sin storhedstid. Der var i 1842 oprettet en åbestyrelse, der nåede frem til en aftale mellem lodsejerne langs åen og pramfolkene, og som opkrævede en afgift af prammene til vedligehold af ruten. I 1851-52 opnåede man en bevilling på finansloven til uddybning af åen og anlæggelsen af en ordentlig trækvej. Denne trækvej er i dag udlagt som gangsti med offentlig adgang, og den er spadsereturen værd med det rige plante- og dyreliv, som man oplever langs åen.
[redigér] Vandkraft
I tidens løb har vandkraften været udnyttet flere steder langs Gudenåen. Danmarks største vandkraftværk, Gudenaacentralen har siden indvielsen i 1921 og frem til nu produceret elektricitet ved at udnytte kraften i Gudenåen.
[redigér] Sejlads
Om sommeren er det tilladt at sejle i kano på Gudenå fra Tørring. Nærmere udspringet er der for smalt til sejlads. Dels er det besværligt at sejle dér, og dels er det gjort ulovligt for at beskytte bredderne.