Graddag
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En graddag er et udtryk for en forskel på 1°C mellem døgntemperaturen indendørs og den udendørs døgnmiddeltemperatur i et givent døgn.
Antallet af graddage kan anvendes som et simpelt mål for den kuldepåvirkning en bygning udsættes for i en given periode. Begrebet finder derfor anvendelse i beregningen af en bygnings energiforbrug.
Er der eksempelvis 10°C uden for og man ønsker at opvarme sin bygning eller bolig til 20° C, så har man et behov på 10 graddage den pågældende dag. Ønsker man derimod at varme huset op til 22°C i den samme uge er der behov for 84 graddage (22-10*7). Månedlige og årlige graddagetal beregnes ved at summere de enkelte dages graddagetal.