Grå-Bynke
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Grå Bynke (Artemisia vulgaris)
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Grå-Bynke (Artemisia vulgaris) er en høj staude med en stift opret vækst. Stænglerne er furede og ofte rødligt anløbne. Bladene er spredtstillede og dobbelt fjersnitdelte med lancetformede bladafsnit. Randen er hel, og oversiden er glat og mørkegrøn, mens undersiden er tæt behåret og gråhvid. Blomstringen sker i juli-august. De bittesmå blomster er samlet i små, oprette kurve, som igen sidder i en bladbærende, endestillet og åbent forgrenet top. Kronbladene er rødlige eller gule. Frøene er ganske små.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af kraftige, vandrette jordstængler, som bærer både skud og trævlerødder. Hele planten lugter kraftigt af æteriske olier. Smagen er meget bitter. De mange frø og det levedygtige rodnet gør arten til et frygtet ukrudt.
- Størrelse
1 x 0,40 m (100 x 40 cm/år).
- Hjemsted
Planten hører hjemme på lysåbne arealer i det meste af Europa, herunder Danmark. Pollenfund antyder, at den var blandt de først indvandrede planter efter seneste istid - i øvrigt sammen med Almindelig Rypelyng og Havtorn. I nutiden findes den på lysåbne, dyrkede eller udyrkede arealer sammen med andre høje vildstauder: Ager-Tidsel, Butbladet Skræppe, Gederams og Stor Nælde.
- Anvendelse
På grund af indholdet af bitterstoffer (først og fremmest tanniner) har udtræk af Grå-Bynke været brugt som ormemiddel. I dag bruges den af og til i opskrifter på bjesk (kryddersnaps).
